Bortførelser

Fortvivlet far lovede at fortsætte ulovligheder

33-årig fængslet for at opsøge sin søn og eks-kæreste

AALBORG:I en tilsyneladende uløselig sag så Retten i Aalborg sig i går nødsaget til at varetægtsfængsle en 33-årig mand, som ikke lagde det mindste skjul på, at han ellers ville fortsætte sine ulovligheder. - Hvis I løslader mig, går jeg igen til min søn, fastslog manden, der så sent som i forgårs fik en dom på 20 dages fængsel, og som igen og igen understregede, at det hele handler om netop hans to-årige søn. Den 33-årige fik i februar sidste år et polititilhold, så han ikke må nærme sig sin tidligere kæreste, der er mor til drengen. Det har manden alligevel gjort, senest i tirsdags, og derfor blev han samme dag anholdt, hvorefter han onsdag fik en lyndom på 20 dages fængsel for at have opsøgt kvinden på hendes og sønnens adresse i Aalborgs midtby. I forbindelse med onsdagens dom lagde manden ikke skjul på, at han igen ville opsøge adressen. Som sagt, så gjort: Knap tre kvarter efter dommen blev han pågrebet af en politipatrulje, som holdt klar ved kvindens bopæl. Dermed havde politiet mistet så meget tålmodighed med manden, at han i går blev fremstillet i retten med krav om varetægtsfængsling. Nej hver gang - Det er ikke moderen, jeg har opsøgt; det er min søn. Jeg har sagt det 1000 gange, konstaterede manden i går. Han forklarede, at han af myndighederne er blevet nægtet samvær med drengen, fordi forældrene har et meget dårligt forhold til hinanden. Tilsyneladende blandt andet fordi han ikke kan holde ud at høre på hende, og fordi hun er bange for, at han skal bortføre barnet til mandens hjemland, Iran. - Jeg har prøvet at få samvær i to år på lovlig vis, men har fået nej hver gang. Jeg vil gerne se ham, og jeg vil gerne være med til, at det sker under overvågning, påpegede den nu fængslede far. Både dommeren og anklageren lod forstå, at de havde forstået baggrunden for frustrationerne. - Men vi kan ikke gøre noget ved det. Problemet er, at du må ikke opsøge ... det må du altså ikke, understregede anklageren. - Det gør jeg altså, svarede manden prompte. Da anklageren havde fremlagt sine argumenter for, at manden burde varetægtsfængsles, blev den sigtede spurgt, om han havde forstået, hvad der var ved at ske. - Jeg har forstået. I vil dømme mig, fordi jeg har en søn, ikke fordi jeg har gjort noget kriminelt. Det er sgu lige meget, om jeg bliver sat i fængsel nu eller senere, mente han opgivende. - Helt forkert Dommeren behøvede ikke lang betænkningstid, før han traf afgørelse om at varetægtsfængsle den 33-årige i to uger. I den forbindelse blev onsdagens begivenheder betragtet som en skærpende omstændighed. - Du fik din dom klokken 13.30, og under en time senere opsøger du hende igen, nævnte dommeren. - Det var ikke hende!, lød det sammenbidt fra den sigtede, som bagefter afviste at forsøge at få afgørelsen omstødt i landsretten. Dommeren gjorde ellers et ganske ihærdigt forsøg på at gøre det klart, at der var mulighed for et kæremål, og også på anden vis forsøgte dommeren at hjælpe. - Den måde, du griber sagen an på, er helt forkert. Jo mere af den her slags, du gør, jo sværere bliver det for dig. Det var kun et godt råd, nævnte dommeren, som undervejs blev afbrudt af mandens spørgsmål om, "hvilken måde er rigtig?". I forbindelse med anholdelsen onsdag blev den 33-årige undersøgt af en læge, fordi han truede med at sætte ild til sig selv. Over for lægen benægtede manden, at han har noget dødsønske - afbrændingen skal alene ses som en protest, forklarede han lægen, som ikke fandt grundlag for at tvangsindlægge den nu fængslede.