EMNER

Forudser oliepriser på 250 dollar

Baku: Den russiske energigigant Gazprom forudsiger, at prisen på olie vil stige til 250 dollar per tønde. Prisen var torsdag 145 dollar per tønde. - Vi forventer, at prisen på olie vil nå 250 dollar per tønde meget snart, sagde Gazproms chef, Alexej Miller, til journalister i forbindelse med et besøg i det energirige Aserbajdsjan. Rusland er verdens andenstørste producent og eksportør af olie efter Saudi Arabien. Den nuværende kubikmeterpris er på under 400 dollar. EU får omkring en fjerdedel af sin gas og olie fra Rusland./ritzau/AFP