Trafikulykker

Forulykket lastbil gav lang kø ved Limfjordstunnelen

En lastbil med for høj en last var tirsdag morgen årsag til, at to vejbaner i nordgående retning blev blokeret.

En lidt for høj lastbil forsøgte tirsdag morgen lidt efter kl. otte at liste sig gennem Limfjordstunnelens nordgående rør. Men lastbilen kom ikke langt ind i tunnelen, før den sad fast, så der kun var en vejbane farbar i nordlig retning. Uheldet skabte kilometerlange kødannelser på motorvejen syd for tunnelen. Ved kvart i ni-tiden var den havarerede lastbil bragt flot, og trafikken kunne igen glide mod nord gennem Limfjordstunnelen.