Forundret canadier: - Er jeg på prøve?
Ned Lukacevic troede, at han havde kontrakt med Aalborg Pirates

Ned Lukacevic troede, at han allerede havde en aftale på plads med Aalborg Pirates. Foto: Jesper Thomasen
AALBORG:Piraterne i Aalborg kan godt lide at gøre tingene med kant. Det friske og frække tiltaler den nye ishockeyklub, men spørgsmålet er, om de har været lige lovligt friske, da de hentede Ned Lukacevic til Aalborg.
I hvert fald var den canadiske forward ikke klar over, at han kun er prøvespiller i klubben, da han tidligere i dag talte med NORDJYSKE.
- Er jeg det? Jeg troede, jeg havde fået kontrakt og at det kun var mine papirer, der ikke var gået i orden endnu, spørger han.
Nej, du er på prøve.
- Nå, men det er også ligemeget, om det er et tryout. Jeg har spillet i nogle rigeligt gode ligaer til, at jeg ikke er bekymret for, om jeg kan komme til Danmark og gøre et indtryk, siger Ned Lukacevic, som tidligere har optrådt i den næstbedste nordamerikanske liga AHL.
Ned Lukacevic har senest indtil udgangen af januar til at bevise, at han er værdig til at blive en rigtig pirat.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.