Forurening opfundet af miljøfolket

Til Erik Ugilt Hansen: Bliv på din post og fortsæt kampen. Du har rigtig mange bag dig, der sympatiserer med dig Jeg/vi gør i hvert fald. Det er selvfølgelig en grundlære i din såvel som min livslære, at landets love skal overholdes.

Det er vi sikkert ganske enige om. Men embedsmandsmisbrug og uforstandig ideologisk politisk magtbrynde kan blive så forløjet , at man må tage afstand. Jeg er enig med dig i, at når det ikke længere er muligt at argumentere på realistisk grundlag og det er blevet manden i stedet for bolden, man går efter, så må man sige stop. Derfor siger vi også i vores programafsnit om miljøpolitikken i Danmark, at forurening ikke består som et problem i Danmark overhovedet. Indtil 1968 eksisterede begrebet forurening/miljøproblemer ikke. Dette er ene og alene opfundet af miljøorganisationerne og deres klassekammerater fra de højere læreranstalter, der grundet frygt spredt i blandt den almindelige befolkning har fundet et utal af embeder i et heltukontrolleret område. Til dine såkaldte kolleger i diverse organisationer, der nu falder dig i ryggen vil jeg kun sige: Gud hjælpe disse sølle stakler, dersom de på et tidspunkt skal leve uden støtte. (Man så forhåbentlig udsendelsen på DR1, "Den Dyre Støtte", netop på denne aften). De afslører sig selv som ganske små og sølle mennesker i mine øjne. Så skulle venskabet med disse ryge, så tror jeg, at du vil kunne bære det. Det skal i hvert fald være mit ønske. Hold ud. Retfærdigheden vil sejre til sidst. Det er jo ikke en selvfølge, at de fleste er de klogeste. Det kunne jo være som Niels Hausgaard konkluderer, at de bare er de fleste. Held og lykke!