Forurening

Forurening truer Kinas fremtid

Klokken nærmer sig fem minutter i tolv i Kina. Forureningen i store dele af verdens mest folkerige land har nu nået en sådan grotesk grad, at det alvorligt truer landets udvikling og befolkningens sundhed. Smoggen i Beijing er så slem, at myndighederne advarer børn og gamle mod at færdes udenfor. Drikkevandet bliver jævnligt forgiftet, fordi virksomhederne bare hælder deres affald direkte ud i floder og søer. Det kan man måske ikke fortænke dem i, for det er jo gammel kommunistisk visdom, at i et land på vej mod det socialistiske paradis er forurening ikke noget problem. Det rammer kun kapitalistiske lande. At sandheden er mere nuanceret end som så, det lærer kineserne i disse år på den barske måde.