Forvaltning har hyret freelancere

Socialforvaltning har hyret freelancere for at kunne tackle arbejdspukkel

EMNER 16. januar 2007 05:00

JAMMERBUGT: Sagbehandlerne ved Social- og Sundhedsforvaltningerne i de tidligere kommuner har haft alt for mange opgaver at varetage i forhold til hvor mange hænder, der har været til rådighed. Det har betydet, at der efter sammenlægningen mellem de fire kommuner er opstået en enorm pukkel af sager, der skal behandles hurtigst muligt. To freelancere ansat Men i forvaltningen har man ikke mandskab nok til at sætte ressourcer af til at tage sig af de opgaver, som har hobet sig op. - Den pukkel skubber vi foran os. Derfor har vi ansat to personer til at tage sig af de sager, fortæller teamleder for sygedagpengeområdet, Preben Gram. De to medarbejdere kommer udefra. Den ene er ansat gennem en selvstændig virksomhed, kaldet Kavaleriet, mens det andet par hjælpende hænder kommer fra kommunens revisionsfirma på sygedagpengeområdet. Pukkel kostede 21 mio Hos Jammerbugt Kommunes økonomiske guruer lyder vurderingen, at kommunen i år set i forhold til 2006 kommer til at bruge 21 millioner kroner mere på overførselsindkomster som foreksempel sygedagpenge. - Det er både fordi, der kommer flere på overførselsindkomster, men det handler også om, at der er flere personer, der er på sygedagpenge i over 52 uger, forklarer Preben Gram. Frister ikke overholdt Når en person har modtaget sygedagpenge i 52 uger, får kommunen ikke længere tilskud fra staten til at dække mellem 35 og 50 procent af udgifterne til sygedagpengene. - Det er en naturlig konsekvens. Når der er mange sager, så er der også frister, der ikke bliver overholdt, siger Preben Gram, der erkender, at konsekvensen også er, at antallet af borgere, der er længe på overførselsindkomst, stiger. - Det hænger selvfølgelig sammen. Hvis der er mere overskud bliver det også nemmere at tale med folk og gelejde dem i den rigtige retning, mener Preben Gram. Naturligt om halvt år Af selvsamme grund er de to lejede sagsbehandlere blevet sat på sagerne. - Jeg skal passe på mine medarbejdere, og jeg håber, det her hjælper, siger Preben Gram. Efter hans vurdering vil de to par ekstra hænder få afgørende betydning. - Jeg regner med, at puklen er væk og seks måneder, så vi er nede på det naturlige niveau for sager, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...