EMNER

Forvaltning træder tidligt i karakter overfor socialt belastede familier

Forvaltning, forældrene og familie fælles om afdækning af problemerne

HJØRRING:Når hverdagen kollapser i en familie, er det forældrene selv, pædagogerne, lærerne eller naboen, der tager kontakt til børne- og kulturforvaltningen med et råb om hjælp, og det sker i dag på et langt tidligere tidspunkt end for blot få år siden. Dengang var det sådan, at mange forældre med misbrugsproblemer opfattede "kommunen" som den store modstander, der bare var ude på at fjerne børnene fra hjemmet, og derfor holdt sig så langt fra de kommunalt ansatte socialrådgivere som overhovedet muligt. Og derfor nåede problemerne at blive langt større og uoverskuelige, inden de nåede det kommunale system. "Underretterne", de mennesker, som oplyste Hjørring Kommune om, at der vist var noget rivende galt hos en given familie, var enten offentligt ansatte i forskellige institutioner, naboer eller familie, som mente, at der "burde gøres noget", og som af et misforstået hensyn overfor den givne familie og en generel uvilje til at "blande sig", lod forholdene stå på i for lang tid, før de greb ind. Og dermed nåede situationen i familien ind i mellem at blive så belastet, at der ikke var mange muligheder for socialrådgiverne - andet end det ultimative indgreb: Anbringelsen udenfor hjemmet. Underretningspligt Når der kommer underretning om, at forholdene for børnene ikke er i orden i en familie, så skal Børne- og familierådgivningen reagere. - Det er sådan, at man faktisk har pligt til at kontakte kommunen, hvis man har en mistanke om, at der er noget galt i en familie - gerne anonymt, siger Jørn Uhrskov, børne- og ungechef i Hjørring Kommune. Afhængig af de forhold, som anmeldes til forvaltningen, er der forskellige beredskaber, som kan træde i kraft. I værste fald kan der rykkes ud med en times varsel, idet kommunen har et beredskab, som består af en socialrådgiver, en psykolog og en sundhedsplejerske. Og børnene kan umiddelbart anbringes i en plejefamilie, hvis forholdene vurderes tilstrækkeligt alvorlige. Hvis det er mindre alvorlige forhold, der rapporteres om, indkaldes forældrene til en samtale på forvaltningen. Her oplyses de om, at der har været en underretning, som de får mulighed for at kommentere. - I næsten alle tilfælde vil vi bede om forældrenes tilladelse til at lave en såkaldt §38-undersøgelse, som vurderer, om der er behov for en indsats overfor børnene. Og den får vi stort set altid, for forældrene ved jo godt, at der er noget galt. Undersøgelsen tager typisk tre måneder, hvor vi ofte også inddrager familiens netværk - søskende og bedsteforældre, som efter aftale med forældrene inddrages i undersøgelsen, siger Jørn Uhrskov. Bliver i nærmiljøet Når undersøgelsen af familiens stærke og svage sider sættes igang, begynder der samtidig en proces, som næsten med det samme giver børnene i familien bedre forhold. - Disse undersøgelser har en rigtig god effekt. Bearbejdningen af problemerne begynder jo samtidig med at de afdækkes, og dermed løses nogle af problemstillingerne undervejs i processen, siger Jørn Uhrskov. En anden fordel ved at forældrene i dag ofte er med i forreste række af problemløsningen, er at børnene bliver i deres nærmiljø - institution, skole, fritidsaktiviteter m.v., hvor de bevarer kontakten til kammeraterne, den øvrige familie og den tryghed, der ligger i at vide, hvor ens faste base er - uanset hvor ustabil den end måtte være i perioder. Tidlig indsats nytter Nøgleordet for Hjørring Kommune er, at der tidligt skal gribes ind overfor de socialt belastede familier og deres børn. Dels for at undgå at problemerne vokser sig unødvendigt store, og dels for at undgå de meget store udgifter, som det helt store beredskab i forbindelse med anbringelser af børn koster skatteyderne. Umiddelbart kan det være svært at gennemskue, hvor meget eller hvor lidt effekten af den tidlige indsats betyder for økonomien i Hjørring Kommune, idet skemaet andetsteds på denne side tydeligt viser, at udgifterne til plejeanbragte børn i kommunen er mere end fordoblet på fire år. Men omvendt er udgifterne til de forbyggende foranstaltninger steget langt mere. - Det er jo umuligt at gætte på, hvordan udviklingen af udgifterne til plejeanbragte børn ville have udviklet sig, hvis vi ikke satsede så meget på de forebyggende foranstaltninger. Men jeg er helt sikker på, at vi sparer skatteborgerne for mange penge på denne måde - samt at vi naturligvis får givet en masse familier en hjælp og støtte, som kan betyde, at de får en bedre tilværelse for alle familiemedlemmerne, hvilket jo kommer os alle til gode på langt sigt, siger Jørn Uhrskov. Og så er der jo det med årsagerne til, at det går så galt for flere og flere familier. De bliver flittigt diskuteret af landets politikere, som har mange bud på, hvorfor det forholder sig således, selv om det halter med at få afdækket årsagerne ordentligt Socialforskningsinstituttet arbejder i øjeblikket med en undersøgelse, som dels skal forsøge at afdække både årsagerne og effekten af den tidlige, forebyggende indsats. Undersøgelsen er ikke afsluttet, men indtil videre går man i Hjørring Kommune ud fra, at det nytter at være på forkant med tingene - og fortsætter derfor med at gribe ind så tidligt som overhovedet muligt.