Forvandlingens kunst

For den aalborgensiskfødte billedkunstner Sunny Asemota handler kunsten om at skabe kommunikation mellem mennesker

Aalborg 20. september 2002 08:00

De malede håndtasker danner et bjerg af farver mod det grå gulvtæppe. "Love" står der på en af taskerne. "Life" på en anden. Zapp. En sort kvinde danser rundt om sig selv i sin helt egen animationsverden. Hendes sorte afrohår og de gule solbriller gynger i takt med kroppens computerbevægelser. Zapp. En hvid campingvogn er ved at skifte ham og blive forvandlet til en frådende dinosaurus. Og netop forvandling er titlen på Nordjyllands Kunstmuseums nye udstilling "Met-art-morphing", der åbner dørene for publikums sanser i morgen. Udstillingen er skabt af billedkunstnerne Sunny Asemota og Ulrik Borberg i samarbejde med musikeren Caroline Henderson og har tidligere været vist på Bornholms Kunstmuseum samt den svenske Nordberg Kunstfestival med stor succes. Forberedelserne er i fuld gang. Kunstmuseets lyse rum skal inden imorgen være forvandlet til et univers af mangfoldighed, udtryksfrihed og populærkultur. - Alt her i livet handler jo om forvandling. Vi forvandler os hele tiden også bare ved at vi bliver ældre. Billedkunstneren Sunny Asemota er født og opvokset i Aalborg, så for ham er det ekstra stort nu at vende tilbage til sin fødestavn for at udstille på et af landets bedste museer. Gennem hele sin barndom måtte han snige sig hjemmefra for at komme ind på museet og svømme væk i kunsten. - Der hvor jeg kommer fra, gik man ikke på museum. Det var et råt kvarter, hvor folk hellere ville hænge på gaden. Men jeg har altid kunnet lide kunst. Det er vel nok en eller anden form for eskapisme. Og så var det jo vildt spændende. Han har en rød kasket på hovedet. Er iført en blå kedeldragt dækket af et spindelvæv af farvestrint. På fødderne har han brune sandaler. Næsten den samme farve som de øjne han har fået fra mødet mellem sin nigerianske far og sin aalborgensiske mor. I hjørnet af det lyse rum er en mand i blå arbejdsbukser ved at skrue en krog i loftet. Her skal de bemalede tasker hænges op og danne en farvestrålende skov af små skilte med ord på. Og for Sunny Asemota er netop kommunikation en af de vigtigste ting at bruge kunsten til. - Vores samfund er jo baseret på kommunikation, men det er den, hvor vi sidder foran skærmen og kommunikerer. Vi taler ikke sammen. Ikke rigtigt. Derfor er det også vigtigt for mig at mange af mine ting ikke bare er kunst, men at de kan bruges til noget. Taskerne kan jo købes, og en mine venner mødte engang en anden kvinde i en elevator. Begge havde de en af mine tasker med et ord påmalet. Og så begyndte de at snakke sammen. De hvide tænder lyser det mørke ansigt op med et smil. - Vi lever i en zapperkultur, hvor alt går for stærkt. Jeg synes vi skal stoppe op og tænke over tingene bare en gang imellem. En boremaskine hviner. Den hvide plade skal forvandles til en videovæg. Her skal der fortælles historier om dinosauruser og dansende kvinder. Zapp. Den hvide cat-walk slynger sig som en slange gennem rummet. Og de stive træstativer venter på, at de farvestrålende kjoler er klar til at stå model. Og i det hele taget spiller kunstnerne med på den zappende livsform, der kendetegner ungdomskulturen idag, hvor genrer blandes og nye udtryk opstår. Referancerne er graffiti, mode, reklame, video, musik, internet og mange flere. Alt det der kendetegner ungdomskulturen af idag. -- Det hele er skabt med et gran humor. Det skal være sjovt at lave kunst, og hvis det så kan få nogen til at tænke, er det da fedt. Og så er det her en udstilling, der appellerer til unge mennesker og børn. I USA går man meget mere på museum, end man gør her i Danmark. Det er synd, for det er meget vigtigt at få noget kulturelt puttet ind i hovedet. At stå og kigge på et billed og få gang i fantasien. For Sunny var det mødet med faderens Afrika, der fik ham til at skifte filosofibøgerne på Københavns universitet ud med malerpenslen. - Jeg elsker at rejse ud og møde nye mennesker og nye kulturer. Det handler jo også om kommunikation. I det hele taget tror jeg, at kunsten er min måde at kommunikere på. Jeg er ikke så god til at snakke med folk, men gennem kunsten får jeg alle mine følelser ud. Vrede, forelskelse, glæde. Efter at have besøgt Afrika fandt jeg ud af, at jeg ikke er intellektuel, jeg er meget bedre til at skabe. Og jeg har brug for det. Ståltråden får kjolen til at strutte. Den er klar til at klæde træmodellen på. På en af de seks computerskærme er kvinden blevet træt og er gået i sort. Zapp. Efter at have boet i både London, New York og i en årrække på Bornholm, har den 40-årige Sunny Asemota skabt sig nok af et navn til at kunne leve af kunsten. Men de penge der kommer ind, bliver ikke brugt på biler eller nye lejligheder. De bliver brugt på at rejse.' - Jeg får min inspiration fra ting omkring mig. Det der ligger lige foran. I rummet er forvandlingen kommet lidt nærmere det endelige resultat. "Homeless" står der med grønne bogstaver på en sort kuffert. Sunny er på vej ud for at hente de bilsæder, der skal lave en del af rummet om til biograf, og taskerne ligger på gulvet og venter. Graffitibogstaverne former ordene "Love" og "life". Og at netop det er budskabet med kunsten, er Sunny Asemota ikke i tvivl om. - "Move on" og lev livet. Kom ud og oplev kunsten istedet for at sidde derhjemme og zappe.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...