Forvandlingskugler

AaB tabtetil russiske storfavoritter - men denne gang kunne spillerne se sig selv i øjnene

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lettiske Aleksandr Macijevski var tilbage på ret kurs. Denne gang blev han stoppet, men manden fra Riga stod for AaB¿s enlige mål på et godt oplæg af Jens Nielsen.

Bars Kazan AaB 4-1 Ishockey, Continental Cup RIGA: Ishockey er verdens hurtigste holdspil, men at det tager mindre end 18 timer at forvandle et helt hold fra opgivende statister til hårdtarbejdende klassespillere, er overraskende. Ikke desto mindre var det det, der var sket med AaB Ishockey, som trods nederlag nummer to i Continental Cup kunne se sig selv og hinanden i øjnene efter en helt igennem godkendt indsats mod AK Bars Kazan. - Det er ét af de bedste hold i Europa, så på den baggrund kan vi kun være tilfredse. Vi beviste i dag, at vi ikke er så langt fra selv de bedste, lød det fra landsholdsspilleren Rasmus Olsen. Til hans forsvar skal siges, at han allerede fredag fightede som sædvanligt, men også han fik betydeligt mere ud af det mod de stærke russere end mod Riga. Defensiv på plads Udgangspunktet var en stærk defensiv og ikke mindst stenhårdt arbejde fra alle - og for alle. - Der har nok manglet lidt holdånd og samarbejde, men det fik vi snakket om, og nu fik vi tanket lidt ekstra på selvtilliden, sagde Rasmus Olsen. Træner Jarmo Tolvanen var enig, og han glædede sig over, at de defensive dyder gav resultat. - Man er jo aldrig tilfreds med at tabe, men de fortjente sejren, og jeg glæder mig over, at der blev arbejdet hårdt. Uanset om vi spiller i den hjemlige liga eller her, skal udgangspunktet altid være en solid defensiv, så skal chancerne nok komme i den anden ende, sagde Jarmo Tolvanen. Og det gjorde de også mod AK Bars Kazan, hvor AaB¿erne i starten af anden periode havde et par kæmpechancer til at udligne den 1-0 føring, det russiske millionhold stod med efter de første 20 minutter. Det havde dog været tyveri ved højlys dag, og Morozov og co. fik da også prikket hul på Peter Hirsch endnu et par gange i anden periode. AaB¿erne fightede stadig det bedste, de havde lært, men helt holde Chelsea-ejer og mangemilliardær Roman Abramovich¿s dyre drenge fra fadet kunne de dog ikke. Alle tilfredse 3-0 efter 40 minutter var dog ingen katastrofe, og da Aleksandr Macijevski kort inde i tredje periode scorede på hjemmebanen begyndte de ca. 20 medrejsende AaB fans at drømme om sensationen. AaB kom dog ikke tættere på, og mod slutningen blev det til endnu et russisk mål. AK Bars Kazan kunne trække sig hjem med 4-1, og alle var tilfredse. - Resultatet var ok, og nu er vi klar til den afgørende kamp søndag, var det eneste pressen kunne få at vide fra den russiske cheftræner Zinetula Bilyaletdinov efter kampen. Hans 300 millioner kroners (bare til årsløn) dyre mandskab befolket med tidligere NHL stjerner kan da også 100 procent sikkert trække sig tilbage som vinder af Continental Cup, når holdet i eftermiddag har slået Riga2000 i den næstsidste kamp i turneringen. [ Kampfakta: Periodecifre: 1-0, 2-0, 1-1 Mål: 10.13 min. 1-0 Denis Arkhipov (ass. Alexey Emelin), 33.02 min. 2-0 Danis Zaripov ass. Sergei Zinoviev, 36.23 min. 3-1 Nikita Alekseyev (ass. Grigori Shafigulin), 42.13 min. 3-1 Aleksandr Macijevski (ass. Jens Nielsen, Brad Rooney), 56.27 min. 4-1 Dmitri Kazionov uass. Udvisninger: Bars Kazan 5 x to minutter, 1 x ti minutter, AaB 4 x to minutter Dommer: Juraj Konc, Robert Schuetz Tilskuere: Max 300