Forvent ikke for meget

Årsskiftet 2008/2009 betød samtidig et skifte i formandskabet for Den Europæiske Union. Efter seks måneder med fransk ledelse er det Tjekkiet, der nu har overtaget formandsstafetten for det næste halve år.

På trods af en række komplekse udfordringer, må det franske formandskab betragtes som bestået. Den franske præsident Sarkozy måtte som formand for EU tage hånd om en række problemer. Lad mig blot nævne problemerne omkring Lissabon-traktaten, Ruslands invasion af Georgien, finanskrisen og det truende kollaps af banksystemerne. Dertil kom, at der skulle findes europæiske kompromisser således at der kunne indgås en aftale om en klima- og energipakke på EU-topmødet i december. Med hensyn til Lissabon-traktaten blev det aftalt, at hvert land fortsat skal have en kommissær. Det synes jeg er en god løsning. Jeg har fuld forståelse for, at det kan blive en meget stor Kommission, jo flere lande der er med i EU. På den anden side, har jeg meget svært ved at forestille mig en periode, hvor der ikke sidder en tysk eller fransk kommissær i Kommissionen. Det ville have været konsekvensen af den oprindelige Lissabon-traktat. Derudover lykkedes det Irland at få nogle garantier på skatteområdet, sikkerheds- og forsvarspolitik, retten til liv samt uddannelse og familie. Til gengæld skal Irland levere en ratifikation inden 31. oktober, hvor den nye Kommission skal tiltræde. På energi- og klimaområdet blev der opnået enighed om, at der skal ske en reduktion af drivhusgasserne med 20 % i 2020. Denne reduktion vil blive forhøjet til 30 pct., såfremt der kan opnås en global aftale i forbindelse med klimatopmødet i København til efteråret. Endvidere skal der i årene frem investeres i at forbedre bygningers energieffektivitet og energiinfrastrukturer. Fremme grønne produkter og støtte bilindustriens bestræbelser på at fremstille mere miljøvenlige biler. Man kunne naturligvis altid have ønske en mere ambitiøs plan – men det er et vigtigt – og rigtigt skridt i retning af en mere bæredygtig verden. Som nævnt indledningsvis overtog Tjekkiet formandskabet pr. 1. januar. Tjekkiets har for sin formandsperiode valgt mottoet ”Et Europa uden barrierer”. En væsentlig prioritet på Tjekkiet vil være at forbedre EU's forhold til USA. Et forhold der har været temmelig anstrengt under præsident Bush, ikke mindst set i lyset Irak-krigen. Den 20. januar tiltræder Obama som ny præsident, og Tjekkiet vil se det som en oplagt mulighed for i deres formandsperiode på ny at knytte tætteforbindelse på tværs af Atlanten. En anden prioritet for Tjekkiet vil være at udvikle EU's partnerskaber med østlige nabolande som Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldavien og Ukraine. Det er Tjekkiet ambition at få en plan for, hvordan EU kan håndtere emner som bedre frihandel, økonomisk samarbejde og visaregler mod øst. Samtidig skal de østlige partnerskaber gerne hjælpe partnerlandende til at gøre fremskridt i deres reformprocesser ved at bidrage til deres stabilitet og yderligere tilnærmelser til EU. Den største udfordring for Tjekkiet bliver dog nok, hvordan man internt i landet vil håndtere EU's formandskab. Bl.a. har Tjekkiet ministerpræsident Topolanek problemer med at få ratificeret Lissabon-traktaten. Dette ikke mindst på grund af den stærkt EU-kritiske præsident Vaclav Klaus. Alt i alt tror jeg ikke, at det skal være et formandskab, man skal have de store forventninger til. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at formandskabet er det sidste inden et nyt parlament tiltræder efter valget den 7. juni. Kommissionen er på vej ud. Nogle kommissærer ved allerede, at de ikke skal fortsætte, hvorfor vi formodentlig vil se flere søge nye udfordringer i løbet af de kommende måneder. Endelig vil regeringscheferne for alvor i de kommende seks måneder begynder de uformelle drøftelser om navnene på en Kommissionsformand, en fast formand og EU udenrigsminister i forventning om, at Irland leverer en ratifikation af Lissabon-traktaten.