Forventer løb igen næste år

Svømning 12. august 2007 06:00

AALBORG/NØRRESUNDBY: Arrangementslederen af Limfjordskrydseren, inspektør Lars Dam Møller fra Svømmeland Nørresundby, var ovenud tilfreds med løbet. - Det har været en fantastisk dag. Alt har klappet, og mange af deltagerne har allerede spurgt til næste år, siger Lars Dam Møller. Og selv om man endnu ikke har evalueret, så forventer Lars dam Møller, at Limfjordskrydseren bliver en årligt tilbagevendende begivenhed. - Så vil vi have to distancer. En hårdere fysisk distance og en kort distance. For halvdelen af deltagerne er det her meget stort, mens det for andre er et hurtigt løb, siger Lars Dam Møller. Først og fremmest ser han dog dagen som en sejr for nordjysk svømmesport. - Det her viser, at behovet er der. Der er jo motionsløb for cyklister og løbere, men der har manglet for svømmere, så jeg håber at se masser af folk træne i svømmehallerne til næste års løb, siger Lars Dam Møller.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...