Forventer meget af ungdomsråd

Brønderslev 1. juni 2005 06:00

} UNGDOMSRÅD: Formanden for børne- og kulturudvalget Ole Jespersgaard fortæller, at udvalget venter sig meget af det nye ungdomsråd. Han tror, at det nye ungdomsråd vil få sat gang i en masse forskellige initiativer, og forventer, at de vil få indflydelse på en lang række områder. Det er også hans indtryk, at resten af byrådet mener det samme. - De sidder der jo, fordi de vil noget, siger han. For ham er det underordnet, at der kun var 27 unge, der mødte op og stemte til stormødet. - Bare der er ni, der stiller op, så er det godt, siger han og griner. Ole Jespersgaard mener, at man godt kan sidestille ungdomsrådet med ældrerådet, selvom kommunen skal have et ældreråd, og et ungdomsråd er valgfrit. - Jeg vil i hvert fald arbejde for, at de unge skal høres så meget som muligt. Det er jo dem, der ved mest om, hvad der rører sig. Senere i juni mødes de nye medlemmer af ungdomsrådet til en ryste-sammen-tur. Her skal de også snakke om indretningen af ungdomshuset.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...