Forventer solidt overskud trods færre gæster

Omsætningen faldt og gæsterne svigtede, men alligevel skulle Sindal Marked give et overskud på 400.000 kr.

Gæs­ter­ne svig­te­de Sin­dal Mar­ked i år. Al­li­ge­vel for­ven­ter mar­keds­ud­val­get et over­skud på ca. 400.000 kr. Foto: Kurt Be­ring

Gæs­ter­ne svig­te­de Sin­dal Mar­ked i år. Al­li­ge­vel for­ven­ter mar­keds­ud­val­get et over­skud på ca. 400.000 kr. Foto: Kurt Be­ring

SINDAL:Rockparty på Knivholt i Frederikshavn og ustadigt vejr får skylden for færre gæster og faldende omsætning på årets Sindal Marked. Alligevel er Henning Hendriksen fra markedsudvalget nogenlunde tilfreds, da han skulle gøre status søndag eftermiddag ovenpå fire markedsdage. - Vi havde frygtet det værste, men det gik nogenlunde alligevel. Det må kaldes et rimeligt marked. Sådan ridser Henning Hendriksen situationen op. Besøgstallet nåede kun op omkring 80.000, og det er omtrent 20.000 færre gæster end sidste år. Omsætningen forventes at lande omkring 1,8 mio. kr., og det er ca. 200.000 kr. mindre end sidste år. Udgifterne er til gengæld steget med ca. 50.000 kr. Det skyldes investeringen i direkte underjordiske ølledninger til teltene, og så har vejret drillet arrangørerne, for selv om Sindal Marked blev forskånet for det helt store regnskyl, så det var alligevel nødvendigt at lægge flis ud, og samtidig måtte flere kræmmere havde traktorbistand for at komme frem på markedspladsen. Der blev heller ikke brug for alle 33.000 liter øl. - Publikum har især svigtet ølteltene om aftenen, men deres har været en lille smule fremgang i boderne på pladsen, siger Henning Hendriksen. Han forventer alligevel, at der bliver et solidt overskud på omkring 400.000 kr., som vil komme Sindal Idrætsforening og Sindal Rideklub til gode. Sidste år gav Sindal Marked små 600.000 kr. i overskud. Årets marked betegnes af både politi og arrangører som et af de roligste i mange år. Et par enkelte mindre slagsmål gav ikke anledning til større dramatik.