Forventet forsmag på en DM-finale

AALBORG: Det kan meget vel være de senere DM-finalehold, der mødes i aften i Aalborg, når HIK og Skovbakken tørner sammen i mændenes medaljeslutspil. HIK'erne har allerede sikret sig adgang til semifinalerne, og meget tyder på, at netop Skovbakken og Holte gør aalborgenserne følgeskab. - Den sidste plads bliver nok et fynsk anliggende mellem DHG Odense og Marienlyst, vurderer HIK-træner Torben Sørensen, der med en sejr til sit mandskab i aften sikrer sig førstepladsen i medaljeslutspillet. - I semifinalen skal vi i så fald møde nummer fire i medaljeslutspillet, og vi håber, at det bliver et af de fynske hold. - Vi har slået Skovbakken tidligere i denne sæson, og det psykologiske overtag vil vi meget gerne bevare også efter i aften, siger HIK-træneren, der må se bort fra Jens Pedersen, der fik revet et ledbånd delvist over i sidste kamp. jop