Volleyball

Forventet nedtur for Bedsteds damer

Det blev kun til én sæson i volleyligaen for kvinderne fra Bedsted KFUM

Torsdagen aften endte med nederlag og dermed nedrykning for Karen Rask Eriksen og resten af Bedsted KFUM. Foto: Diana Holm
Torsdagen aften endte med nederlag og dermed nedrykning for Karen Rask Eriksen og resten af Bedsted KFUM. Foto: Diana Holm Foto: Diana Holm

BEDSTED: Bedsted KFUM kunne for kort tid siden fejre, at herrerne havde kvalificeret sig til det fineste selskab i dansk volleyball i næste sæson.

Torsdag aften skulle damerne så forsøge at holde sig i landets bedste volleyrække, men efter et nederlag på 3-0 i det første opgør mod Team Køge Talent lignede det en umulig kamp for thyboerne, som skulle vinde 3-0 i sæt og samtidig holde gæsterne på et gennemsnit i vundne bolde på under 13 per sæt.

Det lykkedes ikke, for allerede i andet sæt brast drømmen om to volleyhold i ligaen på seniorsiden for Bedsted KFUM. Man tabte nemlig sættet knebent med 23-25 efter at have været stort foran.

Godkendt indsats

- Vi tog chancen i de to første sæt, siger cheftræner for Bedsted KFUMs kvinder Flemming West, og uddyber, at Bedsted ikke havde noget at spille for i de tre sidste sæt, da nedrykningen var en realitet, og det kunne mærkes.

- Kampen var lidt som to kampe for begge hold, men der var nok mere i kampen for dem til sidst, fordi de skulle forberede sig på at spille i ligaen næste sæson, udtaler han.

På trods af sæsonens pointmæssige nedtur og deraf nedrykningen, er cheftræneren ikke utilfreds. Faktisk tvært imod.

- Vi vidste godt, at det ville blive en hård sæson, og at der var en risiko for, at vi ikke ville overleve, så resultatet var som frygtet, siger West og roser spillerne for aldrig at give op.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden