Nøvling

Forventet sejr hevet i land

JYLLANDSSERIEN HERRER HÅNDBOLD - JHF Kvissel IF - Vadum IF (10-13) 23-31 Flest mål for Vadum: Michael Jensen 7, Mikkel Linnebjerg 5 KVISSEL: Vadum skulle have to point for at holde fast i rækkens andenplads, og på trods af en halvdårlig kamp, kørte holdet den forventede sikre sejr i land, som gav de to point med hjem i kufferten. Fra kampens start havde Vadum teten, på trods af at holdet spillede halvskidt. Vadum blev imidlertid ikke rigtig presset, og holdet havde en 13-10 føring ved pausen. Efter pausen formåede hjemmeholdet ikke længere at presse gæsterne, og da Vadum samtidig strammede lidt op øgede holdet gennem hele halvlegen føringen til en sikker sejr på 31-23. - Vi spillede skidt, men fik de to point med hjem, konstaterede Vadum træner Peter Mortensen, hvorefter han skuede frem mod de tre afsluttende kampe mod Hjallerup, Vodskov og Nøvling, der bliver meget afgørende for, om andenpladsen bliver realiseret - specielt opgøret mod Vodskov bliver den direkte kamp om andenpladsen. jeege