Forvirrende optag frustrerer gymnasier og erhvervsskoler

Reglerne for optagelse på gymnasier og erhvervsskoler er unødigt komplicerede, mener skolernes ledere.

Tirsdag er sidste dag, hvor håbefulde unge kan tage en optagelsesprøve for at komme ind på gymnasier og erhvervsskoler. Og spørger man på rektor- og skoleleder-kontorerne, bliver det afslutningen på en uigennemskuelig og unødigt bøvlet proces.

Derfor opfordrer lederne i Danske Erhvervsskoler og Gymnasier undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at forsimple reglerne for optagelse.

- Den største udfordring er, at det nærmest er umuligt at forklare, hvad er det for krav, der gælder, siger formand Ole Heinager.

- Jeg har arbejdet rigtig mange år i skole- og gymnasieverdenen. Hvis en forældre spørger mig, så kan jeg ikke forklare, hvad der helt præcist skal til for at komme ind. Det siger lidt om kompleksiteten i optagelseskravene.

I alt gik 5300 unge til optagelsesprøver i juni.

Det er særligt kravene til resultaterne i optagelsesprøverne, der volder problemer. Snittet udregnes med forskellig vægtning i de forskellige elementer af de forskellige dele af prøven

Snørklede regler og sene prøver såsom dem, der afholdes tirsdag, gør, at uddannelsesinstitutionerne ikke kan fortælle de unge, om de er købt eller solgt før i løbet af uge 33.

Der er mange forskellige årsager til, at unge muligvis ender med at tage en optagelsesprøve.

Enten er de blevet erklæret ikke uddannelsesparate på deres grundskole. Det sker før en eksamen, og de kan derfor have haft det krævede snit fra grundskolen, men fordi de ikke er erklæret egnet, skal de tage en prøve.

Derudover er der elever, som efter niende klasse har valgt at tage et år i udlandet eller på en prøvefri efterskole.

De skal alle til prøver i dansk, matematik, engelsk og fysik. Her skal de sammen med de elever opnå et bestemt krav.

På Christiansborg var Dansk Folkeparti med til at indgå aftalen om kravene. Her nikker undervisningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl genkendende til, at systemet er blevet bureaukratisk og uigennemskueligt.

Spørgsmål: Er der så en villighed til at indgå nogle kompromisser om kravene til det faglige niveau for at få et simplere system?

- Nej, svarer han.

- Fra vores synspunkt handler det om at sikre, det høje faglige niveau for dem, der kommer ind.

Ministeren er på ferie og henviser til Socialdemokratiets ordfører på området, Jens Joel.

Han henviser til, at der arbejdes på en evaluering.

- Vi kommer ikke til at konkludere noget, før vi har den evaluering, siger han.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.