Aalborg

Fosdal-bog slår Mærsk og B.S.

} SÆLLERT: Naturvejleder Svend Møller Nielsens bog "Ved Fos og Li" om det smukke og enestående område ved Fosdalen er blevet den helt store sællert, i hvert fald i boghandlerne i Brovst og Fjerritslev. Begge steder er årets store hit, bøgerne om skibsreder Mærsk McKinney Møller og jægersoldaten B.S. Christiansen, pludselig blevet overhalet af Svend Møller Nielsens bog. - "Ved Fos og Li" er solgt i knap 90 eksemplarer, siger boghandler Peter Lund-Hyldager, Fjerritslev. Der er solgt 81 stk. om B.S., der allerede er i 4. oplag, som først bliver distribueret til boghandlerne i denne uge, så der er nok nogen, der må nøjes med et gavekort juleaften. Indtil nu kan vi dog klare efterspørgselen. I boghandelen i Brovst er bogen om Fosdalen solgt i over 250 eksemplarer. - Jeg har netop været ude i boghandelen med en ekstra kasse bøger, siger Svend Møller Nielsen, der er overvældet over den stor e interesse for bogen. Selv har han solgt omkring 200 bøger. I Viggo Madsens Boghandel i Aalborg er solgt omkring 100, så bogen er indtil videre solgt i over 600 eksemplarer. "Ved Fos og Li" kan købes i yderligere to forretninger i Aalborg og en i Hjørring.