Rold

Fossiljagt i Skillingbro Kalkgrav

Geolog agerer guide i Skillingbro Kalkgrav

Kalkgraven rummer masser af spændende fossiler.

Kalkgraven rummer masser af spændende fossiler.

Naturinteresserede og andre har lørdag eftermiddag mellem kl. 13 og 15 mulighed for at komme på en rigtig fossiljagt. Det foregår i Skillingbro Kalkgrav, hvor geolog Kirstine Skov Nielsen vil være guide. Kalkgraven rummer masser af fossiler fra kridttidens dyr, der på samme tid er nemme at finde. Med hammer og kniv vil der i eftermiddag blive rodet i kalken, og bagefter bliver de fundne fossiler drøftet og beset i fællesskab. Rold Skov- og Naturcenter står bag arrangementet, og medbringer det nødvendige værktøj. Turdeltagerne skal selv sørge for solidt fodtøj samt tøj, der kan tåle at blive snavset. Mødestedet for arrangementet er p-pladsen ved Rold Storkro.