1500 fodboldglade unge dystede i Lanternen

230 ungdomshold har hen over weekenden været samlet i Lanternen i Løgstør til Vesthimmerlands største indendørs fodboldstævne

Line Lykkegaard Skouog Bente Poder (foto)
U10-piger fra Aalborg Freja i kamp mod Fjerritslevs U10-piger. Blandt præmierne ved årets stævne var 200 billetter til AaBs hjemmekamp mod FC Nordsjælland 25. februar. Foto: Bente Poder
Løgstør 4. februar 2018 17:02 - Opdateret 4. februar 2018 18:01

LØGSTØR: 1500 fodboldglade drenge og piger har henover weekenden lavet masser af mål i Lanternen ved årets Himmerlands Forsikring Cup i Løgstør.

Hele 230 hold lige fra U6- til U18 havde i år meldt sig til indefodboldstævnet, der ifølge arrangørerne har vokset sig til Vesthimmerlands største.

- På to år har vi fået 100 ekstra holdtilmeldinger. Jeg tror, det kan hænge sammen med, at vi gør meget ud af at skabe en god stemning med gode præmier og musik ved scoringer og indløb, ligesom vi laver navneopråb, fortæller tovholder Tom Cortsen fra Løgstør IF.

- Især de mindste spillere vokser lige ti centimeter, når de hører deres navn råbt op. Men jeg har ladet mig fortælle, at det ikke er rekord. For 20 år siden var der et stævne med hele 264 deltagere, forklarer han.

Traditionen tro var der medaljer til alle deltagere ved årets stævne.

Blandt præmierne var 200 billetter til AaBs hjemmekamp mod FC Nordsjælland 25. februar.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...