Fotografér den lokale kulturarv

Vis kulturarven i ét fotografi

Virksomhedsøkonomi 20. september 2006 06:00

VRÅ: Til årsskiftet smelter fire kommuner sammen til Ny Hjørring Kommune, og i den forbindelse har Folkeuniversitetet i Løkken-Vrå, Hjørring og Hirtshals samt Vrå Højskole og en række museer og arkiver udskrevet en fotokonkurrence. I korthed går konkurrencen ud på, at man skal fortælle noget væsentligt om den fælles kulturarv i Ny Hjørring Kommune. Og at det skal gøre i et fotografi. Alle borgere med lyst til at fotografere kan deltage. Dommerkomiteen, som består af fotograferne Emil Schildt og Carl-Hermann Hansen, arkæolog Per Lysdahl, projektleder Tove Marquardsen og formanden for Udvalget for landdistrikt, erhverv og turisme, Knud Rødbro, finder vinderen udfra fire kriterier, nemlig: - er det kulturarv, det kunstneriske, det mest originale og det mest forbløffende. 1.-præmien er en uges kunstkursus på Vrå Højskole. Konkurrence afgøres lørdag 4. november, hvor de fire kommuner er gået sammen om at holde en såkaldt kulturarvsdag på Vrå Højskole. Her skal en lang række foredragsholdere, politikere og kulturelt orienterede borgere fortælle om deres bud på den fælles kulturarv, ligesom der bliver udstillinger og gruppearbejder om kulturarven. Alle med interesse for den kommende Ny Hjørring Kommune og den fælles kulturarv kan deltage i kulturarvsdagen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...