Fotograf udgiver bog om kartofler

Litteratur 7. september 2002 08:00

FREDERIKSHAVN: Pressefotograf på NORDJYSKE i Frederikshavn Bent Jakobsen udgiver i dag 7. september en bog om Vildmosens kartofler. Bogen udgives i samarbejde med Grethe Rolle, der selv bor midt i Vildmosen mellem Pandrup og Aabybro. Den har fået titlen En heldig kartoffel - En herlig kartoffel, og bag udgivelsen står det frederikshavnske forlag Dafolo. Bent Jakobsen har leveret mange smukke billeder til bogen ligesom han er ansvarlig for layoutet. Der er billeder af det specielle landskab i Vildmosen. Der er portrætter af kartoffelavlerne og lækre kartoffelretter. Der er både klassiske kartoffelretter som Skipperlabskovs og avancerede retter som et kartoffel-tomattårn. De mere specielle opskrifter er leveret af Per Banke Andersen, der er kok på Luneborg kro. Han er selv vokset op i Vildmosen. Bogen præsenteres i dag ved et frokostarrangement på netop Luneborg Kro. Kartoffelbogen er i øvrigt Bent Jakobsens tiende bog. Han har blandt andet fotograferet til flere bøger om silkemaling, som Grethe Rollehar skrevet. Han har også lavet flere bøger om gastronomi sammen med kokken Thomas Pasfall, som i en årrække var kok på Gråanden i Frederikshavn og som i dag driver Munkebo Kro på Fyn. I Lev Godt på tirsdag bringer vi en større omtale af den nye bog.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...