Fotograferende præst

Sognepræst Gitte Lykke har udgivet en kalender med fotos og tekst

Foto: Henrik Louis <i>Bente Poder</i>

Foto: Henrik Louis Bente Poder

BRØNDERSLEV:Sognepræst Gitte Lykke har lavet en fotokalender med billeder, der skildrer årets gang i lokalområdet.

Billederne viser motiver fra naturen, også motiver, som man måske ikke lige umiddelbart ville lægge mærke til.

I begyndelsen havde hun tænkt at lave en bog med 365 billeder fra et års gang, men som projektet skred frem, blev det kogt ind til først en idé om et billede fra hver uge, og nu altså en kalender med et billede fra hver måned. Også teksterne er blevet komprimeret og skal nu ramme billedet ind med blot en enkelt linje, så der skal økonomiseres med ordene.

Kalenderen tager udgangspunkt i sætningsstarten ”Livet er..”, hvorpå hvert billede med tilhørende tekst giver et bud på en fortsættelse af teksten.

Kalenderen fås som en bordkalender og en vægkalender og kan købes nu. Det kommer til at foregå via mund-til-mund metoden, og der er også åbent hus i præstegården 13. december.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.