Sæby

Fotokunst under i ly for regnen

Sommervejret drillede i Sæby

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Raila Mar og Matilde Mørk med et af de udstillede fotografier på stranden.

SÆBY:En hvid strand må være den perfekte baggrund for fotokunst, tænkte Matilde Mørk. Og så arrangerede hun en udstilling på stranden ved Sæby med sin finske veninde Raila Mars fotos fra 4000 kilometers vandring gennem Europa fra Bruxelles til Istanbul.

Drilagtigt sommervejr

Billederne blev placeret i sandet på stranden over en strækning på halvanden kilometer for at publikum selv skulle opleve motiverne under en vandring. Det betegnes også land art - et kunstnerisk udtryk i landskabet.

Men den danske sommer viste sig fra sin drilske side med bygevejr så det blev mere ”vand art” end land art, da de to veninder søndag tog publikum med på en guidet tur mellem de fastfrosne fotografiske øjebliksbilleder af Europa.

Billederne måtte i hast pakkes ned i plasticposer inden rundturen, og blev kortvarigt pakket ud for for de få publikummer under paraplyer.

Overvejede et æsel

Raila Mar og en landsmand gik deres Europatur på seks-syv måneder i 2007-2008.

Den lange vandring med oppakning var en stor fysisk udfordring.

- På et tidspunkt overvejede vi at købe et æsel, fordi jeg havde så ondt i mine fødder. Det blev ikke til noget, men den sidste del af turen gennemførte jeg på cykel, fortalte hun.

De to vandrere rapporterede undervejs til en national finsk radiokanal, og Raila Mar har skrevet en bog, The Walk, om turen.

Arrangøren af udstillingen, Matilde Mørk, der studerer på Det jyske Kunstakademi og beskæftiger sig med performancekunst, land art og dans, er opvokset i i Sæby og Aalborg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.