Fotoudstilling med nordjysk touch

Nordjysk fotograf slap gennem nåleøjet til Picture the Music

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Niels Hougaards foto af Thomas Helmig. København 2013.

FREDERIKSHAVN:Picture the Music er navnet på en fotoudstilling, som vises samtidig otte forskellige steder i Danmark, heriblandt på Frederikshavn Bibliotek, fra den 5.-15. juni.

Copenhagen Photo Festival inviterede hele Danmark til at fotografere musikken - dens følelser, stemninger, minder og oplevelser, og fotografer fra hele landet har indsendt 21.000 billeder, der alle indfanger musikkens univers.

De to danske fotografer Søren Solkær og Joachim Ladefoged har nøje udvalgt 64 billeder til udstillingen, og den nordjyske fotograf Niels Hougaard, der oprindeligt er fra Hirtshals, har hele seks billeder med på Picture the Music. Blandt andet fra en koncert i Kolding og stemningsbilleder fra Roskilde Festival.

Nordjylland er også repræsenteret ved bandet Treefight For Sunlight, fotograferet af den københavnske fotograf Jonas Bang.

14. juni er der artist talks med Søren Solkær og Joachim Ladefoged på Frederikshavn Bibliotek.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.