Trafikulykker

Fotovogne har alt for lidt virkning

TRAFIKDRAB:Antallet af trafikdræbte over det seneste år har været gjort til genstand for mange velmenende ord om årsagen til, at det står så galt til, at tallet er steget totalt med 7 pct., og alene blandt de unge med omkring 14 pct., i forhold til året før. Det er uforståeligt, at stigningen samtidig sker på et tidspunkt, hvor antallet af unge mellem 18 og 24 år, er meget lille, samtidig med at gruppen af unge tegner sig for majoriteten af de trafikdræbte. Mere uforståeligt er det, taget i betragtning, at både biler og vejnet bliver konstrueret og bygget mere sikre end tidligere. Hvad kan årsagen så være til, at antallet af trafikdræbte åbenbart eksploderer? Det er der sikkert mange forklaringer på, alt efter hvem man spørger. Det er muligt, at Rådet For Større Færdselssikkerhed og justitsministeren har ret, når de begge hævder, at den væsentligste årsag til trafikdræbte, er hastigheden. Da det er en påstand, som igen og igen bliver fremført senest ved offentliggørelsen af de nyeste tal om antal trafikdræbte, må jeg gå ud fra, at der er en vis troværdighed i påstanden, og at det er rigtigt, at det forholde sig sådan. Men det er nu engang ikke hele sandheden, i og med, at der udover hastighed også er andre faktorer, der spiller ind ved dødsulykker og alvorlige ulykker blandt unge på vejnettet. Blandt andet er påvirkning af spiritus, manglende brug af sele, mørkekørsel og manøvrefejl væsentligere årsager end hastighed til det høje ulykkestal. Samtidig må jeg konstatere, at et af de helt store tiltag, som er gjort de seneste år for at reducere hastigheden, og dermed implicit at antallet af færdselsdræbte derved samtidig ville falde, overhovedet ikke har haft den påståede virkning. Det er selvfølgelig den Automatiske Hastighedskontrol - fotovognene eller paparazzivognene, som de også kaldes - jeg hentyder til. Politifolk anvender årligt tusindvis af passive timer i fotovognene, og et endnu større antal timer medgår der til den efterfølgende sagsbehandling og håndtering af de udsendte bødeforelæg til en værdi af omkring 500 mio. kr. årligt. For at holde fotovognene og administration i gang anvendes der op imod 300 årsværk i politiet. Tænk hvis denne ressource blev anvendt til politiarbejde, hvilket forskel ville det ikke gøre. Min mening er fortsat den samme, at fotovognene godt kan være et redskab til at brug ved isolerede kontroller, men så er alt også sagt om fotovognenes fortrinligheder. Til gengæld har fotovognene vist sig at være et fortrinligt instrument til at hive penge fra den i øvrigt mest lovlydige del af befolkningen direkte over i statskassen. Men at hævde, at fotovognene forhindrer antallet af færdselsdræbte er direkte usandt, hvilket de statistiske opgørelser desværre også giver mig ret i. Tiden vil også give mig ret i, at fotovognene aldrig bliver det instrument, som nogensinde vil være årsag til en formindskelse af antallet af trafikdræbte og alvorligt tilskadekomne. Tillige må de ændre opfattelse, der skulle være i den vildfarelse, at fotovognene forhindrer nogen i at køre for stærkt. Det gør de ikke! Fotovognene bidrager ikke til mere og andet end blot at tage et foto, som nogle dage efter dumper ind af brevsprækken hos bilen ejeren, som i mellemtiden kunne være blevet trafikdræbt, eller årsag til, at andre blev trafikdræbte, fordi ingen stoppede pågældende, da hastighedsoverskridelsen blev begået. Bilens fører kunne ved hastighedsoverskridelsen samtidig have været spiritus- eller narkopåvirket, kørt uden sikkerhedssele, talt i mobiltelefon, og der er ingen garanti for, at bilen under hastighedsoverskridelsen var i sikker og forsvarlig stand. Forseelser som fotovognene ikke forhindrer, eller gør noget ved, men alligevel alvorlige forseelser, som for nogles vedkommende og samlet har en mere direkte eller indirekte årsagssammenhæng til færdselsuheld med trafikdræbte, end en hastighedsoverskridelse på få km./t. Billedligt talt bliver forældrene snuppet af fotovognene for at køre med en hastighedsoverskridelse på helt ned til nogle få km/t over det tilladte, mens deres børn kører sig ihjel eller bliver trafikdræbt andre steder på vejnettet, alene af den medvirkende årsag, at en stor del af politiets ressourcer anvendes i fotovognene, og derfor ikke i tilstrækkelig omfang rækker til opsøgende og præventiv patruljering udenfor de områder, hvor fotovognene holder, og på de tidspunkter, hvor de unge ved, at der ikke er fotovogne på gaden. Uheldene med trafikdræbte unge sker fortrinsvis i skumringstimerne om aftenen og om natten. Summa summarum skal der flere levende patruljerende politibetjente til for at få bragt antallet af trafikdræbte ned på et niveau så tæt på nul som muligt. Det skal der, fordi politiets ressourcer ikke skal anvendes passivt men aktivt, for formålet er jo, at få nedbragt dræbte og tilskadekomster i trafikken og ikke som nu, hvor fotovognenes succes alene kan måles på pengestrømmen til statskassen. Hvordan det, at så mange politifolk sidder hengemt i en fotovogn, er foreneligt med justitsministerens for nylig udsendt pressemeddelelse om vision for fremtidens politi, må ministeren selv kunne svare på. Jeg har selvfølgelig ikke brug for et sædvanligt luftigt svar uden realitet og indhold, men et svar med substans og visioner. Politikerne burde vide, at på samme måde, som kriminalitetsbekæmpelse koster penge, så koster indsatsen og kampen for at nedbringe antallet af trafikdræbte og alvorligt tilskadekomne også penge. Det er en rystende konstatering, at politikerne åbenbart er så naive, at de tror på, at man kan få overskud på en direkte indsats for at forhindre færdselsulykker, eller også har de ikke sat sig tilstrækkeligt ind i emnet. Én ting er reelt, at ville nedbringe ulykkestallene på de danske veje og så gøre det nødvendige for at forfølge målet. Noget helt andet er, at ville vride flere hundrede millioner kroner ud folks lommer, som mere ligner en ekstra beskatning, end en reel indsats for at forhindre det man hævder, er formålet. To helt uforenelige mål, som kun kan forfølges hver for sig. Gevinsten ved nedbringelse af færdselsdræbte og tilskadekomne i trafikken er dog mangefold vigtigere og langt mere besparende på sigt, end de millioner af kroner som fotovognene formålsløst indkasserer her og nu.