Fox-damerne nu også på cd fra Lyddokken

Oprykningen blev også fejret med musik i skiver

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Knud-Erik Thrane dirigerede slagets gang i studiet.

FREDERIKSHAVN:De skrappe håndbolddamer i Fox kan andet end se godt ud og spille flot håndbold - de kan også synge. Oprykningen til landets og måske verdens bedste liga er af Fox også blevet markeret med indspilning af en cd efter idé fra de svenske Fox-søstre Lina og Alexandra, der som bekendt har gjort deres store indsats på holdet. De kom med teksten og fik hjælp af Knud-Erik Thrane, Cøx og folkene i og omkring musikstudiet på havnen i Frederikshavn - Lyddokken. Her var pigerne forrige søndag i studiet for at indspille den cd, der blev præsenteret umiddelbart efter sidste kampfløjt i går i arena Nord. Der blev gennem det meste af kampen via højtalerne antydet, at der var en stor overraskelse til de mange gæster i arenaen, og straks efter kampen blev alt lys slukket. Publikum var blevet i hallen og ind i det nye lys kom den lokale sanglærke Tina Siel, som sammen med Fox-damerne præsenterede den nye Fox-sang. Der blev solgt en masse cd’er lige efter kampen, og der er flere på vej ud i butikkerne, så alle interesserede kan sikre sig de lokale håndboldhelte også på cd.