Fox fik flot sejr

Håndbolddamerne klar til onsdagsdysten i Arena Nord.

Sabine Pedersen - ni mål. Foto: Bent Jakobsen

Sabine Pedersen - ni mål. Foto: Bent Jakobsen

Ringkøbing - FR.HAVN Fox 19-27 (6-13) Håndbold, LIGAKVAL. Kvinder Af Henning Hansen henning.hansen@nordjyske.dk Sabine Pedersen fylder 23 år tirsdag, og Fox-stregen gav sig selv en gave på forskud, da hun førte an i den vigtige sejr søndag aften i Ringkøbing. - Sabine Pedersen spillede formidabelt og scorede ni gange, samtidig med at hun tilkæmpede sig flere straffekast, beretter sportschef Mads Buje, der tillige uddeler ekstra roser til bagspilleren Lise Kirkegaard, målvogteren Pernille Fisker og forsvaret som helhed. - Vi er klart på rette vej, og jeg tror, at vi kan levere en artig overraskelse i hjemmekampen på onsdag mod Team Esbjerg. Realistisk set ligner det en tredjeplads til Fox i puljen, hvilket vil udløse ekstra kvalifikationskampe om en ligaplads - formentlig mod SønderjyskE. Kampfakta: Stillinger undervejs: 3-0, 5-5, 5-12, 6-13 (pause), 13-17, 13-22. Mål for Fox: Sabine Pedersen 9, Lise Kirkegaard 7 (5), Maja Toth 6, Martina Adamsson-Jensen 2, Mette Kjærsgaard 1, Camilla Andersen 1, Anna-Maria Johansson 1. Udvisninger: Ringkøbing 3, Fox 3. Tilskuere: 410. Fox spiller næste kamp i oprykningsspillet er på hjemmebane i Arena Nord onsdag klokken 19, hvor modstaderne er Ligaholdet fra Team Esbjerg.