Fox kan tage stort skridt mod oprykning

Der er stor optimisme hos håndboldklubben Frederikshavn Fox før topgøret i 1. division mod Team Tvis Holstebro søndag eftermiddag.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

trine hansen Blomquist får lagt muddermaske efter en omgang ansigtsmassage og er synligt tilfreds med situationen. Foto: Carl Th. Poulsen.

Fox topper kvindernes 1. division med 29 point for 15 kampe, mens Team Tvis Holstebro har 26 for 14 kampe, så en sejr til vendelboerne vil næsten være lig med en tur med elevatoren opad til landets bedste række, Guldbageren Ligaen. Cheftræner Ole Andersen er optimist, ikke mindst fordi han ser sit mandskab som klart bedre, end da man sidst mødte Team Tvis Holstebro. - Vi er blevet stærkere på centerpladsen, hvor norske Renate Saastad har vist stor fremgang. Selvfølgelig har der været store udsving undervejs hidtil i sæsonen, men sådan vil det være med et ungt mandskab sammensat af spillere fra mange forskellige steder. - Men selv om vi ikke har bevaret fokus hele vejen, har vi nået vores mål indtil videre, og i dag i Holstebro kan vi tage et stort skridt nærmere sæsonens endemål om at rykke op. - Og den direkte vej til ligaen er klart mest behagelig, for en kvalifikation til ligaen bliver uden tvivl en hård omgang, erkender Ole Andersen. Søndag eftermiddag er han dog tryg ved at kunne sende en trup i stærkeste opstilling minus en skadet keeper Hanne Frandsen til topopgør i Holstebro.