Fox på et nyt indkøb i Sverige

Bagspilleren Fanny Lagerström har tidligere prøvet den danske liga for Ikast Bording

Jens Ole Pedersen
Sven­ske Fanny Lagerström ven­der fra 1. juli til­ba­ge til dansk hånd­bold - den­ne gang for at spil­le i Fre­de­riks­havn Fox. Her ses hun i lands­holds­trø­jen. Bag­spil­le­ren er no­te­ret for 39 A-lands­kam­pe og 122 mål for Sve­ri­ge, og Fanny Lagerström er ud­set til at være en af pro­fi­ler­ne hos Fox i Hånd­bold­Li­ga­en i næs­te sæ­son. Scan­pix
Håndbold 17. januar 2007 05:00

FREDERIKSHAVN: En to-årig kontrakt med den svenske landsholds- og bagspiller, Fanny Lagerström, antyder kraftigt, at topholdet i kvindernes 1. division i håndbold fra Frederikshavn Fox for alvor satser på at forstærke sig inden det forventede comeback til HåndboldLigaen. Kontrakten med den 23-årige svensker træder i kraft 1. juli, og det betyder, at hun er blevet løst fra sin kontrakt med den svenske klub Team Eslöv. - Fanny Lagerström har spillet 39 kampe for det svenske A-landshold og var med, da svenskerne gjorde det godt ved EM på hjemmebane i Sverige, fortæller administrationschef Mads Buje fra Frederikshavn Fox. - Hun er bestemt ikke et fremmed ansigt i dansk håndbold, da hun i sidste sæson spillede for Ikast Bording EH i ligaen. - I denne sæson har hun været bagspiller i Team Eslöv og havde egentlig en kontrakt for endnu en sæson, men en positiv dialog med den svenske klub banede heldigvis vejen for, at vi kunne indgå en to-årig kontrakt med hende gældende fra 1. juli. Kan løfte holdet - Vi er overbeviste om, at Fanny Lagerström vil være i stand til at løfte vores hold, og vi ser det som et stort plus, at hun tidligere har prøvet kræfter med den bedste danske række. Hun er klar over, hvad det kræver at begå sig i HåndboldLigaen i Danmark og vil uden tvivl kunne gå ind og være en afgørende faktor for os allerede fra hendes første dag i Frederikshavn. - Vi er dog fortsat på udkig efter yderligere forstærkninger til truppen, og her ser vi ikke på specielle pladser, siger Mads Buje. Også Fox-træner Anders Thomsen er glad for den svenske tilgang. - Fanny kan tilføre vores trup noget i såvel toppen som i bredden. Allerede da jeg tiltrådte for to år siden ønskede jeg den svenske bagspiller tilknyttet i Frederikshavn, så jeg er selvsagt tilfreds med, at det nu er lykkedes. Hun besidder et stort potentiale men skal også fortsat arbejde med at videreudvikle forskellige facetter i sit spil, siger Anders Thomsen. Selv glæder Fanny Lagerström sig til at tørne ud i Frederikshavn fra 1. juli. - Det har været vigtigt for min videre udvikling, at jeg kommer til at spille mod stærke spillere, så derfor var det naturligt at vende tilbage til dansk håndbold, siger hun. Med Fanny Lagerström i truppen kommer Fox op på at have fem svenske spillere i truppen. De øvrige er Anna Knutson, Therese Emnerud samt søstrene Lina og Alexandra Möller, der også kommer fra Team Eslöv.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...