Fox skal holde fokus

Hjemmekampen mod Nordkøbenhavn i kvindernes 1. division i håndbold skal give to point

Ole Andersen er ny mand i cheftrænerstolen hos Frederikshavn Fox. Foto: Carl Th. Poulsen.

Ole Andersen er ny mand i cheftrænerstolen hos Frederikshavn Fox. Foto: Carl Th. Poulsen.

Frederikshavn Fox og Team Tvis Holstebro kæmper næsten side om side i toppen af kvindernes 1. division i håndbold, og de to klubber mødes om en uge i Holstebro. Forinden skal Fox i Arena Nord møde et af midterholdene fra rækken, Nordkøbenhavn, og Fox-træner Ole Andersen advarer om, at der skal holdes fuld fokus på kampen, hvis de to vigtige point skal i hus. Hidtil i sæsonen har frederikshavnerne blot sat et enkelt point til, hvilket vidner om stor koncentration og vindermentalitet. Bortset fra langtidsskadede Lene Thomsen stiller Fox i stærkeste opstilling.