Håndbold

Fox Team Nord stred forgæves

Fox Team Nords ligakvinder i håndbold stred bravt, men forgæves i udekampen mod topholdet Slagelse, der vandt 32-24 efter 18-9 ved pausen.

Kampen blev reelt afgjort, da Slagelse i de sidste 10 minutter af første halvleg scorede otte gange på stribe. Efter afbud i sidste øjeblik fra en skadet Gitte Aaen og en syg Line Kiærskou havde Fox Team Nord kun otte markspillere til rådighed. Hanne Larsson blev topscorer med fem mål, mens Anja Kristensen og Heidi Johansen hver lavede fire.