Frederikshavn

Fox tilbage i oprykningskamp

Med en storsejr på 31-17 over Fredericia i Arena Nord gjorde Fox-pigerne deres pligt, og samtidig fik de hjælp fra Nykøbing Falster, som slog Lyngby.

Fløjspilleren Kelsi Fairbrother bryder igennem Fredericias forsvar og scorer et af sine fem mål for Frederikshan Fox. Foto: Kurt Bering

Fløjspilleren Kelsi Fairbrother bryder igennem Fredericias forsvar og scorer et af sine fem mål for Frederikshan Fox. Foto: Kurt Bering

Dermed er nordjyderne på den fjerdeplads, som akkurat giver adgang til kvalifikationsspillet til GuldBageren Ligaen, og der resterer blot tre runder, så Fox kan selv afgøre, om de vil ud i ekstra kampe for at være med i slaget om en plads i næste sæsons liga. Mod Fredericia fulgte gæsterne med i de første otte minutter til 4-4, men derefter havde Fox ti gyldne minutter og kom foran med hele 13-4, og så var kampen afgjort. Topscorer for Fox blev Lene Tønnesen og Sabine Pedersen begge med syv mål, mens Lise Kirkegaard lavede seks.