Fox vil samle Vendsyssel

Frederikshavn Fox har hentet fem spillere hos konkursramte TST Hjørring, og nu satser erhvervsklub og bestyrelse også på at hente flere sponsorer og større økonomisk opbakning i Vendsyssels vestlige del.

På spillerfronten har fem tidligere TST Hjørring-spillere allerede været med til at gøre truppen i Frederikshavn Fox så stærk og bred, at holdet for nylig vandt Euro Cuppen ved at slå flere ligahold. Den succes vil erhvervsklub og ledelse i Fox gerne overføre til sponsorsiden også, og i det hele taget vil man slå et slag for at gøre Fox til hele landsdelens håndboldhold.