Håndbold

Foxtur til årets vigtige kamp lørdag

Holstebro-tur venter.

På lørdag spiller Frederikshavn Fox team Nords skrappe damer en meget vigtig kamp på udebane i Holstebro, og alle støtterne opfordres til at bakke op. Frederikshavnerne satser på at rykke tilbage til landets bedste række, og kravet er en sejr på lørdag over nærmeste konkurrent til oprykningen. Kun én plads giver direkte oprykning til den bedste række, og frederikshavnerne er blot tre point foran Team Tvis Holstebro, som endda har spillet en kamp færre. Team Tvis Holstebro vær snublende tæt på at fejre søndag i Silkeborg, men det blev til en sejr på blot ét mål. Fox sejrede sikker på hjemmebane lørdag over Nordkøbenhavn Håndbold. Til topkampen på lørdag i Holstebro er der arrangeret bustur med forventet afgang fra Arena Nord klokken 11.30 og opsamling i Sæby klokken 11.45. Kampen spilles klokken 15. Der er returafgang i en forhåbentlig festbus fra Holstebro klokken 16.45 med ankomst til Arena Nord klokken 18.15.