Fra Aalborg til Afrikapå 24 timer

Anne Louise Mikkelsen
anne. louise.
Et postbud med fut i: Jan Andersen klarede 65 runder. Foto: Ajs Smed Nielsen
Aalborg 29. marts 2007 06:00

AALBORG: 5891 kilometer. Så langt lykkedes det 1407 deltagere at gå, løbe, cykle og rulle under 24-timers løbet i Aalborg. Morten Ubbesen, der er en af de mange, som har været med til at arrangere løbet, var derfor en meget tilfreds mand, da der kort efter klokken 16.00 onsdag eftermiddag kunne gøre status: - Det er virkelig bredden, der har været med - fra vugge til krukke. Og der er sket noget på ruten gennem samtlige 24 timer. I nat løb elever fra Sportshøjskolen og Produktionsskolens Idrætslinje blandt andet med, sagde Morten Ubbesen fra forvaltningen for sundhed og bæredygtig udvikling. De 5891 kilometer svarer til, at deltagerne tilsammen har klaret en tur, der er lige så lang som en rejse fra Aalborg til Centralafrika. Og det var et 44-årigt postbud fra Aalborg, der løb flest kilometer ind på den samlede konto: - Jeg har løbet 65 kilometer, men har været hjemme at sove flere gange. Jeg er i bedre form nu, end da jeg var 24 år. Men mange ville kunne klare en lige så lang distance. Det gælder bare om gå ind imellem, sagde Jan Andersen med meget lidt sved på panden, da han var kommet i mål efter sin sidste runde. Med 24-timers løbet er KRAM-måneden i Aalborg for alvor blevet skudt i gang.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...