Socialforsorg

Fra bistandsklient til bestseller

For to måneder siden var Morten Ramsland halvfattig, ukendt handicaphjælper i en forstad til Århus. Siden da er hans roman "Hundehoved" udkommet og er blevet sommerens bedst sælgende danske bog. I dag er han anmelder-darling, udråbt som den nye Peter Høeg

Skal man tro den danske anmelderskare, som i samlet kor har lovprist Morten Ramslands "Hundehoved" til langt over skyerne, så er den unge forfatter en vaskeægte gulddreng. Men fornemmelsen er ganske ny. Selvom han de sidste 12 år har brugt størstedelen af sin energi på forfattergerningen, har der aldrig før været håndgribelige beviser på, at hans drøm om at leve af at skrive udsprang af et realistisk syn på egne evner. Hans første forsøg udi romanskrivning var "Akaciedrømme", som i 1998 fik en isnende kølig modtagelse af både anmeldere og bogkøbere - og digtsamlingen, der markerede debuten nogle år før, havde på trods af udmærkede anmeldelser solgt lige så beskedent som den fiasko-ramte roman. Så der var egentlig ikke flere tegn i sol, måne og himlen over Århus på, at han var tættere på at udleve forfatterdrømmen, end der havde været, da han efter gymnasiet havde været på bistandshjælp og siddet alene og skrevet digte om natten. - Min digtsamling solgte knap 500 eksemplarer, og de sidste blev makuleret. "Akaciedrømme" blev vist trykt i 1000 eksemplarer, som langtfra blev solgt ud. Den solgte måske et par hundrede til den originale pris, resten røg på bogudsalg til 30 kroner stykket, fortæller Morten Ramsland om de 12 magre år, der er gået forud for den øjeblikkelige succes. "Hundehoved" runder i disse dage 10.000 solgte eksemplarer midt i boghandlernes absolut sløveste periode på året, og det er endda først i de sidste tre-fire uger, den for alvor er blevet smækket på boghandlerdiskene. På Arnold Buscks bestseller-liste ligger den nummer tre, kun overgået af Dan Browns to super-sælgere "Da Vinci Mysteriet" og "Engle og Dæmoner". Forlaget er i gang med at sende endnu et oplag "Hundehoved" i trykken, og imens er rettighederne blevet solgt til udlandet for 1,5 millioner kroner. Et uhørt stort forskud på en udgivelse af en ukendt dansk forfatter, hvis størrelse ikke engang en verdens-sællert som Peter Høeg kunne matche. Gummisko og skoletaske Netop Peter Høeg er en af de forfattere, Morten Ramsland er blevet sammenlignet med af anmelderne. Det hele startede i Weekendavisen, som erklærede, at "Hundehoved" er bedre end Høegs debutroman, "Forestilling om det tyvende århundrede". En bog, der ellers nærmest står som en milepæl i nyere dansk litteraturhistorie. Men Morten Ramsland ligner ikke en bestseller-forfatter. Han har hverken Ib Michaels distingverede grå manke, Carsten Jensens rå-intellektuelle udstråling eller Peter Høegs scenede, sørgmodige ansigt. Derimod kommer han til København med 13-toget fra provinsen i brun kortærmet t-shirt, gummisko og sort skoletaske på ryggen. Han er lav, ser yngre ud end de 34 år, han er, og ligner egentlig en fyr, der er dumpet ned midt i en succes, han ikke selv har bedt om. Et billede, hans egen beskrivelse af den øjeblikkelige status som landets bedst sælgende forfatter tegner tydeligt op: - Det var ikke lige, hvad jeg havde regnet med. Jeg havde jo slet ikke tænkt i bestseller-lister og den slags, da jeg skrev romanen, og da forlaget var rundt på salgstur, fik de afsat lidt over 200 eksemplarer. Boghandlerne ville have en enkelt hver. Måske to, hvis de flottede sig. Nu sælger den omkring 2000 eksemplarer om ugen, så det er da en helt vildt fed fornemmelse, siger han og slår et særegent grin op, der skal vise sig at være hans standard-grin, og som lyder, som er det taget direkte ud af bogen. Det har i hvert fald samme underfundige toneleje. Lidt skingert. Lidt urealistisk. Som en blanding af vildfaren fantasme og jordbunden ærlighed og med en klang, som kom det nede fra en mørk kælder. Så fatter han sig, løfter en kop te op mod munden og konkluderer: - Hele succesen er stadig uvirkelig for mig. Jeg er ikke rigtig landet i det endnu. Forskellen ligger i depressionen Flyveturen har også været lang. Og så endda på monkey-class. Den største nedtur var ikke den forrige romans fiasko, men den depression, som ramte ham, allerede inden "Akaciedrømme" blev udgivet i 1998, og som han i dag snakker åbent om. Måske fordi den faktisk gjorde langt mere godt end skidt. - Den depression er noget af det bedste, der er sket i mit liv, erklærer han uden tøven, hvorefter han griner sit spøjse grin og fortsætter: - Det, der skete med mig, var, at nogle af de ting, der normalt tager lang tid, gik meget hurtigere. Sådan en klassisk udvikling fra at være en ung mand, der ikke rigtig har styr på sig selv og sit følelsesliv og ikke helt ved, hvem han selv er, og så til at blive bevidst om sine følelser og lære sig selv at kende, det er jo en udvikling, mange må igennem. For mig kom den bare brat. Dong! Og i løbet af halvandet år ændrede jeg fuldstændigt mit syn på mig selv og min måde at være sammen med andre mennesker på. Gør depressionen en forskel på "Akaciedrømme" og "Hundehoved"? - Den gør en kæmpe forskel. For mig ligger en meget stor del af forskellen på "Akaciedrømme" og "Hundehoved" i min depression. Den har simpelthen gjort forskellen på en dårlig og en god bog. - Før var jeg meget indadvendt og brugte det med at skrive til at forsvinde ind i mig selv og slippe for at være social, men efter depressionen er jeg blevet meget mere udadvendt. Jeg er blevet et stærkere menneske af det. Men at være stærk er efter min mening også at være bevidst om sine svagheder, og det er jeg blevet. Det kommer klart til udtryk i bogen. Meningsfuld løgnhistorie "Hundehoved" er en slægtsroman i den magisk-realistiske genre med et stort, broget persongalleri, der indeholder figurer som Flapøre, Æblehoved, Møgtøsen, Rasmus Hugtand og fortælleren selv, som i tråd med romanens mange røverhistorier naturligvis bærer øgenavnet Løgnhalsen. Rammen om historien er i høj grad Morten Ramslands egen familie. Hans egen farfar var, som farfaren i romanen, alkoholiker, og farmoren en næsten lige så stor historiefortæller som farmoren i romanen. Ud over afsættet i egen familie er det dog i høj grad fri fantasi og på den måde en decideret røverhistorie. Morten Ramsland beskriver selv bogen således: - Det er en løgnehistorie, men med et intrigant forhold til sandheden. Jeg spiller på løgnen og fantasien for at skabe fortællinger om slægters liv. For at det hele skal gå op og give den mening, som fortælleren gerne vil have, at det gør, så kræver det en vis grad af fantasi og en måde at binde tingene sammen på, som ikke er i overensstemmelse med sandheden. Det er den samme måde, jeg tror, vi også skaber mening i vores eget liv på. Så bogen er én stor løgnehistorie. Men en meningsfuld løgnehistorie. Grænsen er hårfin Det er mange år siden, en ung dansk forfatter har fået så meget ros af anmelderne, som Morten Ramsland. Ud over Peter Høeg er han blevet sammenlignet med folk som Aksel Sandemose, John Irving og Salman Rushdie. De to sidste er blandt hans egne personlige favoritter, og han lægger ikke skjul på, at de er blandt hans store inpirationskilder. - Jeg læser tit bøger, der minder om det, jeg selv skriver. Mens jeg skrev "Hundehoved", læste jeg en hel masse slægtsromaner. Jeg blev jo sammenlignet med John Irving, og ham har jeg læst en masse romaner af, mens jeg skrev "Hundehoved". Ham har jeg da lært en del af. Når jeg læser bøger, prøver jeg da at aflure tricks. Hvad gør de for at opbygge en stemning, og hvordan skaber de ting. Hvor går grænsen så mellem inspiration og kopi? - Den er hårfin. Men grænsen går vel dér, hvor man ikke har sin egen tone og stemme at byde på. Men det er noget ukonkret noget. Jeg er bevidst om at aflure og lade mig inspirere, og jeg fortæller med glæde, hvem jeg er inspireret af, for jeg synes, min roman har sin egen stemme. Men jeg kan godt lide mange forskellige forfattere, så jeg tror, risikoen for at lade sig inspirere for kraftigt er mindre, end hvis man er helt vild med én bestemt forfatter. Jeg er blevet sammenlignet med både Salman Rushdie og John Irving, og det er jo to vidt forskellige forfattere. Så jeg håber da også, at når anmelderne har sammenlignet mig med så mange og så forskellige forfattere, at det så er et udtryk for, at jeg har min egen stemme. Hvis de alle sammen sagde, at det lyder som Peter Høeg, så ville jeg nok have skrevet mig for tæt op ad et forbillede, siger Morten Ramsland. Kan du selv se lighedspunkterne, for eksempel med Peter Høeg? - Ja, men jeg tror, de går meget på genren. Jeg har faktisk ikke selv læst Peter Høegs "Forestilling om det 20. århundrede", som min bog er blevet sammenlignet med, så jeg tror, lighedspunkterne går mere på, at min bog også er sådan en magisk-realistisk slægtsroman. Så på den måde er det klart, at der er lighedspunkter. Inspiration fra udlandet Det er måske ikke noget tilfælde, at han ikke har læst Peter Høegs debutroman, for Morten Ramsland læser stort set aldrig dansk litteratur. Af samme grund har han svært ved at nævne danske forfattere som inspirationskilder. Er det et udtryk for, at han ikke mener standarden af danske bøger er særlig høj? - Det vil jeg ikke sige. Jeg følger et rent lyst-princip, når det kommer til, hvad jeg har lyst til at læse, og det har mest været udenlandske forfattere. For nylig opdagede jeg pludselig, at jeg ikke har læst en dansk bog i fire år, men det er ikke noget bevidst valg. Jeg har altid seks-syv romaner, jeg gerne vil have læst, og jeg har tit en række romaner stående derhjemme, som jeg venter på at komme i gang med, men det er bare ikke særlig tit, der er en dansk forfatter imellem. Så lyder det også, som om interessen for dansk litteratur ikke er så stor? - Jamen, det er der vel noget rigtigt i. Efter "Akaciedrømme" udkom, havde jeg et behov for ikke at læse dansk litteratur. Det var sådan en måde at komme over alle de dårlige anmeldelser på. Så var jeg fri for at sidde og beskæftige mig med, hvorfor ham dér eller hende dér dog har fået så gode anmeldelser. - Det var nok sådan en måde at rense mit sind på. Jeg kom let til at sammenligne mig selv med de andre danske forfattere, og det var ødelæggende for den kreative proces og for mit skriveri. Jeg har ikke tænkt så dybt over det før, men det er nok en af grundene til, at jeg ikke har læst dansk litteratur så længe. Hvad synes du ellers om niveauet i dansk litteratur, for eksempel sammenliget med niveauet i dansk film? - Dansk litteratur har slet ikke den internationale gennemslagskraft, som dansk film har. Desværre. Så på den måde kan man godt sige, at vi halter bagefter, og at noget mangler på litteraturfronten. Vi har jo sådan en forfatterskole-tradition, som ikke har den store folkelige appel. Nyslået millionær "Hundehoved" er solgt til forlag i Tyskland, Norge, Sverige, Holland og England. Det engelske forlag har rettighederne til alle engelsksprogede lande, så det betyder efter al sandsynlighed, at den også kommer ud i USA. Forlaget Rosinante har store forventninger til salget i udlandet, for når de store udenlandske forlag ligefrem har overbudt hinanden på auktioner for at få fat i rettighederne og derudover lagt det højeste forskud nogensinde til en dansk forfatter, så betyder det også, at de vil markedsføre bogen kraftigt i deres hjemland. Morten Ramsland har derfor allerede rundet den første million. Med flere på vej. Men hvordan føles det at gå fra fattig forfatterspire og handicaphjælper til en tilværelse som tidens mest omtalte danske forfatter og derudover en ny status som millionær? - Nu er jeg jo indtil videre kun millionær før skat, skynder han sig at slå fast, mens han griner. - Men det er da helt vildt pludseligt at være rig. Jeg skal dog ikke ud og bruge en masse penge på dit og dat, men derimod bruge pengene på at købe mig til arbejdsro i de næste fire år. Jeg har sagt mit job som handicaphjælper op, men derudover skal jeg jo nok fortsætte med at leve det liv, jeg hele tiden har levet. Bare med den forskel, at jeg nu har mere tid til at koncentrere mig om at skrive. Det er en enormt privilegeret situation for mig, for det er jo det, jeg har brændt for i mange år. Det er det bedste, jeg kan bruge mine penge på. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det normalt er meget svært at leve som forfatter i Danmark, så når man lige pludselig får så mange penge for en roman, så føler man sig enormt privilegeret, siger Morten Ramsland og tømmer te-koppen med et lille smil. - Men okay, hvis den kommer til at gå lige så godt i udlandet, som den går i Danmark, så kommer jeg jo til at tjene mange penge.