Kunst

Fra Bjergby til Berlin i kunstens tjeneste

34-årige Mads Dahl Pedersen har boet i Berlin siden 1997, hvor han satser på gennembrud som kunstmaler

HJØRRING:I disse uger kan man hver dag opleve kunstneren Mads Dahl Pedersen arbejde i kunstnerateliet på Vendsyssel Kunstmuseum. Her arbejder han med at fremstille et billede, der skal indgå i museets samling, ligesom han skal lave et selvportræt - ligeledes til museet. Og publikum kan hver dag opleve ham "live" i ateliet, hvor han gerne forklarer, hvad han har gang i. Til daglig bor han i Berlin, en by, der med hans egne ord bare er så meget tryk på og rummer så mange skøre og skæve eksistenser, at han er vildt forgabt i byen. Og som flytter og udvikler hans verdensbillede i en sådan grad, at han absolut ikke har planer om at returnere til Danmark - i øjeblikket. - Man er mentalt i et meget højt gear, når man bor og arbejder i Berlin - der sker noget hele tiden, siger Mads Dahl Pedersen og understøtter dermed reklamemanden Jørn Duus Hansens ord om udvikling fra fredag eftermiddag på EUC Nord (læs side 6 i Hjørring-sektionen lørdag 19. februar). En nordjysk barndom Da Mads Dahl Pedersen gik i skole i Bjergby for snart mange år siden, var han vel et barn, som sådanne er flest. Han kedede sig i moderat grad i timerne, og fik tegnet mange nullermænd med store ører i margenen, mens skiftende lærere underviste fra podiet ved tavlen. Egentlig gik han ikke og drømte om at blive kunstmaler, men det er, hvad han er blevet til. Og selv om han hverken er berømt eller lever af sine frembringelser på lærredet - ja, så er det altså kunsten, han vil. Anderledes kan det ikke være, og i løbet af kort tid håber han, at gennembruddet kommer. Efter folkeskolen stod den på H.F. i Hjørring og siden på den nærmest obligatoriske dannelsesrejse med rygsæk til fjerne lande. Og efter den tur var han klar til optagelse på Aarhus Kunstakademi. Her lærte nordjyden om grundbegreberne i malerkunsten, og da han i 1997 stod med eksamensbeviset, drog han sydpå - til Berlin, hvor han har boet siden. Et langt, sejt træk Vel ankommet til Berlin var Mads Dahl Pedersen klar til at blive kunstmaler. Men der gik dog et par år, hvor jobbet på en café og dette at blive dus med storbyen tog hans tid i en sådan grad, at der ikke blev malet meget. Det har han siden ændret på, og selv om han i dag stadig ikke kan hverken leve eller dø af sin kunst, ja, så betegner han sig selv som professionel kunstmaler. - Jeg har efterhånden malet i 15 år, og arbejder ofte fire dage om ugen med tre timer om formiddagen og to om eftermiddagen - og forholder mig meget professionelt til min kunst. Så må man da være professionel, selv om jeg i øjeblikket lever af mit job på en café, siger han. Mads Dahl Pedersen begyndte først at se resultater på gallerierne for et par år siden, og i øjeblikket venter han med spænding på et nyt galleri, der åbner 1. marts i Berlin - hvor han bliver fast tilknyttet. - Jeg har en forhåbning om, at jeg om meget kort tid kan skære ned på mit caféjob og skrue op for timerne foran lærredet - det er målet, og jeg mener, at der er realistisk, siger han og tilføjer med et grin, at: - Det er nu, man skal købe mine billeder inden jeg bliver dyr ... det ville i hvert fald være skønt, hvis nogen gjorde det. Udsagnet bliver formuleret med et nordjysk, afvæbnende grin, som viser, at han ikke helt har påtaget sig den aggressive storbyfacon, som han stort set er meget fascineret af. Krop og individ Mads Dahl Pedersen arbejder med et lidt diffust motivfelt - han forsøger at afdække, hvad et menneske egentlig er for en størrelse. - Tidligere var jeg meget bevidst om, hvordan jeg arbejdede, men de senere år lader jeg mere min intuition råde - jeg er nok blevet mere moden, siger han. Og så hygger han sig i øvrigt gevaldigt i øjeblikket. Gensynet med Hjørring byder nemlig ikke kun på arbejde, men også socialt samvær med gamle kammerater, cafébesøg og en pils eller to - det er jo også en slags kunstart at holde liv i gamle venskaber.