Fra bondedreng til ministerpost

SKÆBNE Lokal skæbne vises frem på ny kalender

Aalborg 1. december 2002 07:00

AARESTRUP/SØNDERUP: Egentlig var det meningen, at han skulle have været landmand. Selv ville han hellere have været præst. Men det blev som minister i en vanskelig tid, at Jens Jensen- Sønderup blev kendt i det ganske land. En speciel og meget menneskelig historie, der nu genopfriskes på en lokalhistorisk kalender for 2003. Bag den står læreren og lokalhistorikeren Ole Staunsbjerg Pedersen fra Aarestrup, der op til hvert nytår har gjort sig det til vane at stikke næse og computer dybt i Støvrings historiebog. Siden 1987 har han hvert år fundet et emne, pustet støvet af det og sat det sammen i tolv kapitler, så nutiden kan læse, undres og måske blive lidt klogere på tiden, der gik. Eneste undtagelse var i fjor,da et jobskifte fyldte så meget på historieskriverens indre computerskærm, at han måtte opgive at lave en kalender for 2002. Men nu er han altså tilbage. - Det begyndte med, at jeg opdagede det væld af sjove oplysninger, der findes på lokalhistorisk arkiv (på Øster Hornum Skole.red). Det har blandt andet ført til temaer omkring husmands-bevægelsen, sten med historier og gamle vejspor i kommunen. Men min største interesse har altid været personhistorien, og det er mit indtryk, at det også er det, folk helst vil læse om, siger Ole S. Pedersen. Ville være præst Jens Jensen-Sønderup kom til verden i 1862 på gården Kærvang, en forløber til den, der i dag har hans gamle adresse på Trængstrupvej 47. En landmandsfamilie, der blev grebet af nogle af de nye idealer, der blev omsat til praksis i sidste halvdel af 1800-tallet. Først Indre Mission, siden blev det Grundtvig og hans mere frisindede tanker, der optog deres sind. Storebroren kom til at læse til lærer, og lillebror Jens håbede inderligt at kunne blive præst. Det var ganske usædvanligt for en bondefamilie at have to sønner på en dyr uddannelse, men Jens var stædig og fik som 18-årig lov til at tage til København for at gå på studenterkursus. Kursen mod præstegerningen var sat, og den holdt han støt i to år. Men så modtog Jens et brev hjemmefra, der ændrede hans liv. Begge hans to yngre brødre var døde af difteritis med èn dags mellemrum. Svært valg "Vi ville gerne have dig til at tænke over, hvad du synes, vi skal gøre med gården. Din fader er næsten ked af at beholde den; han synes ikke han kan have med den at gøre, når han er alene. Tænk derfor over det og lad os høre fra dig, så snart det er mulig", lyder de bønfaldende ord. Den unge Jens kommer i svær krise. Skal han opgive sin livsdrøm? Eller skulle han lade sine fortvivlede forældre sælge deres fælles hjem og flytte fra byen? Efter flere samtaler med en lærer, han satte særlig højt, besluttede han sig for at tage hjem. "Man behøver ikke en embedseksamen for at udøve præstegerning", havde læreren sagt, og det slog han sig til tåls med, selv om han næppe siden fik hele hjertet med, når han gik bag ploven. Ung sognefoged Til gengæld brugte han sin energi på andre ting. Efter soldatertid og giftermål gik han ind i lokalpolitik for partiet Venstre og blev en ung sognefoged som 31-årig og tre år senere, i 1895, blev han formand for Sønderup-Suldrup Sogneråd. Året efter gik turen til Folketinget som suppleant for Nørresundby. I 1901 dannede Venstre sin første regering. Den nu 39-årige Jens Jensen-Sønderup blev ordfører i finansudvalget og beholdt den post de følgende syv år. En flittig indsats skaffede ham herefter titlen som trafikminister, men ikke længe. Valget i 1909 kostede regeringen livet, men allerede året efter blev posten som indenrigsminister Jensen-Sønderups, og den beholdt han i de fire år der gik til en ny regering kom til. En af Jens Jensen-Sønderups kongstanker var at indføre en folkeforsikring, en forløber for vor tids pensionsordning. Det blev dog ikke til noget. Til gengæld fik arbejdsmiljøet en del forbedringer i hans ministertid. Blandt andet en form for arbejdsformidling, stop for børnearbejde i bagerier samt forbedring af udenlandske arbejderes rettigheder. Efter ministertiden var Jensen-Sønderup stærkt involveret i grundloven fra 1915, der mest huskes for at have givet kvinderne stemmeret. Minister blev han ikke igen, men han var en fremtrædende indtil han trak sig tilbage fra Folketinget som 58-årig i 1920. Han arbejdede herefter som direktør i Hypotekbanken til han blev 70 år og flyttede tilbage til Kærvang. Her nåede han at hilse på sit første oldebarn inden han døde i 1947, 85 år gammel. Ministeren begravet ved sin hustrus side ved Trængstrup Frimenighedskirke - et passende sted for den fromme bondesøn, der blev en af sin tids betydeligste politikere.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...