Fra bord til fjord

Der hvor kloakrørene ender

Naturvidenskab 4. januar 2003 07:00

AALBORG: Det er ikke noget vi tænker ret meget over. Men vi gør det hele tiden. Når vi er i bad, når vi trækker i snoren, når vi skræller kartofler, når vi vasker op og så videre. Hele tiden og igen og igen hælder vi vand i kloakken. Mere eller mindre beskidt. Men hvad sker egentlig med alt det, der går under jorden og forlader hus og hjem i store rør? I gamle dage - og det er såmænd ikke så mange år siden, røg det direkte ud i Limfjorden. Frem til begyndelsen af 80'erne endte omkring halvdelen af Aalborgs spildevand urenset i fjorden. Sådan er det ikke længere. I dag kommer alt spildevandet en tur forbi et af kommunens renseanlæg. Aalborg har seks rensesanlæg tilbage. Giganterne Aalborg Vest og Aalborg Øst, og de fire små i Vadum, Torpet, Hvorupgaard og Haldager. Men de små er på vej mod lukning. Endnu er der dog ikke taget stillling til Haldagers skæbne. - Der er sket en enorm centralisering siden kommunesammenlægning. Der var oprindeligt 30-40 renseanlæg i storkommunen, fortæller Bjarne Nielsen, der er chef for kloakforsyningen. Eksempelsvis er der siden 1996 lukket renseanæg i Klitgård, Ajstrup, Hvorupgård Nord, Vejlen, Uggerhalne og Håls. Det er Aalborg Vest og Aalborg Øst, der trækker det helt store læs. De små renser mindre end en procent af kommunens samlede spildevandsmængde. - De store anlæg renser bedre. De er mere robuste og endelige er der stordrifsfordelene, forklarer Bjarne Nielsen. I alt findes der i Aalborg Kommune et par tusinde kilometer kloakrør, som kloakforsyningen passer og plejer. Af private kloakstikledninger findes der et sted mellem 2500 og 5000 kilometer. Omkring halvdelen af kloakforsyningens kloak er et seperat system, hvor husholdningernes spildevand og det vand, der kommer ned fra himlen i form af regn har hver sine rør. I resten af området er kloakledningen fælles for de to former for vand. Ligesom vejnettet er kloaknettet vidt forgrenet. Efterhånden bliver vandet samlet i større og større rør - lidt ligesom vejnettet, hvor hovedveje og motorveje tager det store tryk. Aalborg Kommune nøjes ikke med at rense spildevandet for sine egne borgere. Nabokommunerne Sejlflod, Skørping og Støvring sender hovedparten af sit spildevand til Aalborg. En af forklaringerne på det er, det er lettere for Aalborg at slippe af med det rensede spildevand. Det bliver sendt ud i Limfjorden, hvor der er betydeligt mere vand at blande med end i eksempelvis Skørping og Støvring, hvor man ville være nødt til at udlede til en å. Det svinger enormt, hvor meget spildevand renseanlæggene modtager. Da der er så meget regnvand i spildevandet, er det mængden af nedbør, der gør forskellen. I et normalt år kommer der omkring 30 millioner kubikmeter vand - en kubikmeter er det samme som 1000 liter vand. I et tørt år, som f.eks. 1994, kom der kun 20 millioner kubikmeter. Men det er store mængder vand, der strømmer ind på renseanlæggene. I regnvejr strømmer der 5000 liter i sekundet ind på renseanlæg vest, mens tallet i tørvejr ligger på omkring 500 liter. - Hvis du tænker på et almindeligt havebassin til guldfisk, så kan det rumme 7000-8000 liter. Det tager et godt stykke tid, at fylde det med en vandslange. Men det er hvad der kommer ind på Renseanlæg Vest på halvandet sekund, når det regner, forklarer Bjarne Nielsen. Og nej. Det kan ikke ses på det spildevand, man modtager, at det er jul. Så kraftigt virker grønlangkålen og den fede flæsk trods alt ikke. - Hvis Gabriel tømmer et kar med farve, kan vi godt se det. Eller hvis det har regnet kraftigt, så er vandet næsten helt klart, siger driftsleder på Aalborg Vest, Thoft Andreassen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...