Fra brudebilleder til Open Air

Søparken er et resultat af en tidligere mergelgrav

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Krukken er Søparkens skulptur, og følgende citat er fra Dybvads hjemmeside: Hoveddelen i skulpturen tager udgangspunkt i tre ting: krukken, kroppen og teglværksskorstenen uden dog at være én af disse tre ting, men en sammensmeltning af disse. Den skal også indeholde antydning af ”indre bevægelse”, samt at den skal ændre udtryk, alt efter hvorfra man ser den. Man kan sige at den er et spejlbillede af en af de tre ovennævnte ting og derved få en sammenhæng med søen som den er placeret på kanten af. Huset som læner sig op ad ”krukken” har to funktioner: et skulpturelt element, modsætningen mellem den organiske form og de lige linier i benene og huset skal tydeliggøre det kurvede i ”krukken”. Den lodrette akse går fra spejlbilledet i søen, op gennem ”krukken” til huset og videre op til himlen, og den vandrette bevægelse går fra den organiske profil og benene på huset, til træerne der danner baggrund. Skulpturen står på en træplatform, i platformen mangler der et felt på den del der vender

DYBVAD:Der findes en række naturperler i Vendsyssel, som ikke umiddelbart hører til vendelboernes paratviden. Det kan dreje sig om stier, cykelruter, plantager og skove eller som i dette tilfælde søer. For eksempel fik Klokkerholm sin sø, da en gruppe borgere gik sammen om at genskabe Møllesøen, og i Dybvad var det også borgerne, med realskolebestyrer Søren Clausen i spidsen, der fik omdannet byens mergelgrav til området Søparken. Og så er det måske lige lovlig flot at påstå, at de mange ”hemmelige” steder ikke bliver besøgt efter fortjeneste. For de seneste to år har Søparken lagt græs til Dybvad Open Air, hvor 2500 fra hele landsdelen i år hørte Nikolaj & Piloterne, Johnny Madsen, Johnny Deluxe, Lis Sørensen og Shu-Bi-Dua lørdag 12. august. Selve søen er 850 meter lang, og stien rundt om søen er på 1,4 km. Holgers Ænder -Du skulle møde Holger, Holger Larsen. Det tror jeg vil være til gavn, fik jeg fortalt. Jeg havde spurgt til de mange fremragende detaljer i Dybvads røde murværk. Hér havde der i fordums tid været en håndværker eller to, der ville lidt mere end blot at klaske mørtel, og det gør, at byen arkitektonisk er et fund til at slibe lidt slidbane af skoene. Nå, ja, alt er jo relativt, men af en by af denne trods alt beskedne størrelse, så vil jeg personligt gerne give baghjul til Vrå, Tårs, Bindslev, Asaa, Jerslev Øster Vrå og kom gerne med Tylstrup og Sulsted også. Nå, men Holger kom med et par forslag - og jeg kom i tidsnød. Det gør man nemt i Holgers selskab, så skulle én eller anden have lyst til at fortælle om ”de røde huse” og især deres detaljer udi tegl, så er NORDJYSKES spalter åbne. Men det var Holger og mig, vi kom fra. Vi skulle egentlig blot tale om nogle personer, og vi sad der på bænken med ryggen mod bordpladen i næsten halvanden time. Nede ved søen. I et sensommervejr uden lige. Holger bor selv lige ned til Søparken. - Jeg kommer her hver dag året rundt, fortæller den tidligere stenfisker og nuværende pensionist Holger Larsen. Han tager sig blandt andet af det praktiske arbejde med at fodre ænderne. Krukken - Det er vigtigt, at vi til stadighed har en bestand af ænder. For hvis søen fryser til om vinteren, kan fiskebestanden ikke overleve, hvorimod det straks går bedre, når ænderne holder et større område åbent, så vandet får ilt. - Men ellers bruges Søparken som cirkusplads, til sankt hans og tidligere til byfester. Og mange får taget deres brudebilleder hernede. Vi går op i Holgers have, hvor de skønneste røde æbler spejler sig i guldfiskedammen. Og vi ser over imod Krukken, Søparkens skulptur, som der vist er delte meninger om: - Kunstneren Jørn Carlo Jørgensen var glad for, at jeg stillede ham spørgsmålet om, hvad idéen er med skulpturen. For det er netop meningen, at Krukken skal sætte fantasien i sving, fortæller Holger. Dybvad har groft sagt tre nyere kvarterer og så den oprindelige by. Holger Larsen bor på den hyggelige Bogfinkevej: - Det er næsten de samme mennesker, der bor her, som da de for nogle årtier siden byggede parcelhusene. Folk vil ikke væk herfra, og tag nu det store fællesareal. Her mødes vi hver anden torsdag for at slå græsset, og så får vi en øl bagefter. Og det er meningen, at fodboldmålene skal bruges, og det bliver de også. Her må græsset betrædes, nu er det blot børnebørnene, der løber og spiller. Jeg tager afsked med Holger Larsen, en hel del klogere på Dybvad.