EMNER

Fra chef til planlægger

Kirsten Laursen, Rådhuset Hirtshals 
  
 Foto Kurt Bering

Kirsten Laursen, Rådhuset Hirtshals Foto Kurt Bering

Kirsten Laursen, 48, afdelingsleder og stedfortrædende forvaltningschef i børne- og kulturforvaltningen i Hirtshals Kommune: Jeg har valgt helt at skifte fagområde i den nye storkommune og forlader samtidig chefjobbet for at blive del af et planlægger-team på fire medarbejdere i sundhed-, ældre- og handicap forvaltningen. - Jeg tog chancen for at prøve noget helt nyt og får nu mulighed for at fordybe mig i et fagområde. Og det er især sundhedsområdet, der interesserer mig. Ved at flytte fra chefstolen håber jeg også at kunne holde arbejdstiden på ca. 37 timer. Til gengæld kommer jeg til at bruge lidt mere tid end i dag bag rattet, for i fremtiden skal jeg køre fra Horne uden for Hirtshals, hvor jeg bor, og til rådhuset i Vrå for at komme på arbejde.