EMNER

Fra den sprogpolitiske brænding

"Ret og skrift", bind 1-2

Hvem husker ikke majonæse-krigen? Retstavning optager mange mennesker og rummer mange følelser. Man kan bare læse Ordjyske en gang om ugen for at se, hvor fronterne nu bølger om hvilke rev i den sprogpolitiske brænding. Den danske tradition er ikke-elitær. Sprognævnets hovedopfattelse af korrekt sprogbrug er: Det sprog, der bruges, er korrekt. En tydelig tolerant linje, der møder modstand hos visse brugere. Man kan bare minde om, hvordan det gik med det såkaldt nye komma, som politikerne sendte til tælling eller nok nærmere glemsel. En vigtig person i den seneste menneskealders sprogdebat er Henrik Galberg Jacobsen, der i mandags blev dr.phil. på 1202 siders grundforskning i den officielle danske retskrivning fra 1739-2005. Kernen i afhandlingen er kombinationen af den historiske analyse med den systematiske. Galberg har udviklet en oversigt over 28 tilbagevendende problemer i retskrivningen, og den liste krydser han så med de historiske nedslag. Dette greb giver overblik i det ellers meget omfattende stof. Det er nørdet, vil mange læsere måske synes, men det er både underholdende og oplysende, hvis man interesserer sig for sproget. Den uhyre nøjagtige kortlægning af forløbene imponerer. Alene bibliografien fylder f.eks. 231 sider, og enhver kommende forskning må begynde her. Der er gennemgang af normerne og aktørerne samt meget informative lister over ord, der har ændret stavemåde. Hvornår stavede man cognac konjak? Eller zebra sebra? Vidste du, at creme er blevet til krem og igen til creme? Hvor skal dobbelt-aa stå i alfabetet, under a eller å? Hvilken omhu skal der ikke til for at tage valdhorn med under en liste over fremmedord med w, når ingen dansk norm nogensinde har stavet med andet end v? Og Galberg fortæller også anekdoten om professoren, der som andre på sin tid skelnede mellem ø og ö, men holdt op med det, da skrivemaskinen kom, fordi denne skelnen krævede flere slag. Man kommer til at tænke på alle de unødvendige orddelinger, Words stavekontrol har på samvittigheden, fordi den foreslår engelsk norm eller bare har et for lille ordforråd. Det er en bog, det er plat umuligt at læse korrektur på (skønt denne anmelder mener at have fundet en manglende afsluttende parentes i linje 9 på side 1100). Et livsværk, må man sige, en streng videnskabelig deskriptiv analyse, hvor følelserne dog også huserer bag seriøsiteten. Jeg mistænker Galberg for at have en del velgemt humor, og så er han også lidt forundret: Hvorfor ikke majonæse (for mayonnaise), når man skriver miljø (for milieu)? Eller hvorfor mon Galberg forudser, at danskerne ikke vil acceptere et forslag om at droppe -r i præsensformer af verberne, så det bliver korrekt at skrive: ”Hun lære dansk”? Ja, hvorfor mon dette grammatiske bagstræb, når man gerne vil hjælpe den svage sprogbruger? Sprog er magt, og også et sprognævn, der ikke vil være elitært, optræder magtfuldt. Hans Gregersen kultur@nordjyske.dk Henrik Galberg Jacobsen: "Ret og Skrift. Officiel dansk retskrivning 1739-2005". To bind, 1202 sider, 699 kr. Syddansk Universitetsforlag 2010