Fra døgnrapporten

Tyveri og indbrud

Tyverier 25. oktober 2008 06:00

HALLUND/HJALLERUP: Et par tyve var tilsyneladende fast besluttet på at anskaffe sig en minigraver. Natten til torsdag forsøgte ukendte gerningsmænd at stjæle en minigraver fra en maskinudlejningsvirksomhed på Sølvgade i Hallund. En nabo opdagede deres foretagende, hvilket fik dem til at droppe forsøget. De blev set køre fra stedet i en blå Ford Mondeo. Natten til fredag blev der til gengæld stjålet en minigraver. Det skete fra en udgravning på Nørre Alle i Hjallerup. INDBRUD: Natten til fredag var der indbrud hos bodegaen Musen & Søstjernen på Strandvejen i Asaa. Det skete kort efter klokken tre, hvor en rude blev pillet ud. Kasseapparat og spillemaskiner blev tømt for kontanter ved indbruddet. EFTERLADT BÅD: Torsdag formiddag blev politiet kaldt til Røverstuen i Hallund. Her stod en trailer med en stor motorbåd efterladt på en blind vej. Den stod parkeret, som var den forsøgt gemt af vejen. Politiet kunne ikke umiddelbart se, at båden skulle være meldt stjålet, men tog både båd og trailer med. Hvis nogen vil kendes ved båden, kan de henvende sig ti Nordjyllands Politi på telefon 114.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...