Tyverier

Fra døgnrapporten

} TYVERI: En sølvgrå Saab 900 blev søndag aften mellem klokken 19 og 20 stjålet fra Bankpladsen i Skolegade. Bilen, der er årgang 1987, har indregistreringsnummeret MV 54 363. } BERUSET: En stærkt beruset mand blev søndag aften kort før midnat kørt til behandling på sygehuset. Den sanseløst berusede mand, en 39-årig frederikshavner, blev fundet hjælpeløs på gruspladsen ved Koktvedvej, hvor forbipasserende slog alarm. } HÆRVÆRK: En stor butiksrude i facaden ved Herluf Pedersen & Søn i Danmarksgade blev ved 01-tiden natten til mandag smadret. Der er smidt en brosten gennem ruden.