EMNER

Fra enten- eller til både-og

I dagens samfund er diskussion om de private kapitalejernes overtagelse af flere serviceopgaver dukket op igen. Alt, hvad der er offentligt, er dårligt, og det hele ville blive meget bedre, hvis bare det var private, som fik opgaven. Således vil hjemmeplejen pr. definition vil være langt bedre, hvis den er underlagt privat kontrol. Sådan lyder filosofien fra de nye liberale tænkere. Den rambuk, som er udset til at smadre den offentlige sektors fortrinsstillingen, når det gælder velfærdsservice, hedder "frit valg". Til regeringens store fortrydelse er danskerne imidlertid ikke hoppet på den borgerlige limpind og købt argumentet med, at alt privat per definition er godt. I flere kommuner kan man da ikke fremvise en eneste ældre, der har benyttet sig af det "frie valg", som regeringen har slået på stortromme for siden den kom til magten. Den rendyrkede liberalismes doktriner, som siger at alle tilbud skal betragtes som varer på hylderne i et supermarked, er i virkelighedens verden et meget udansk fænomen. De liberale tænkere, som udarbejdede den danske forfatning, kunne aldrig drømme om at overlade samfundet til kapitalens for godt befindende eller for den salgs skyld til det rene forvaltningssystem, hvor alt er statsligt styret. Selv om de ultra-liberale stod overfor for tilhængerne af den totale statskontrol, så var vore forfatningsfædre heldigvis godt klar over, at demokrati var en væsentlig forudsætning for stabiliteten i samfundet. Danmark valgte derfor "en tredje vej" i form af en fin balance mellem det private og det offentlige. Det har præget samfundsudviklingen lige siden. Diskussion om "frit valg" og offentlig kontra privat er i mine øjne blot en gentagelse af tidligere ideologiske opgør, som vi har set gang på gang. Især tænker jeg tilbage på dengang, vi skulle effektivisere og skabe plads til de store ungdomsårgange fra krigens tid. Dengang blev der talt meget om demokrati på arbejdspladsen, for synspunktet var, at lønmodtagerne i kraft af at være lønmodtagere skulle have medbestemmelse over arbejdspladsen. I den modsatte grøft sad de borgerlige tænkere og sagde, at medbestemmelse fik man kun gennem medejendomsret. Danskerne stod nu over for et valg mellem Industrielt Demokrati eller Økonomisk Demokrati. Som bekendt fik vi ingen af delene, for i stedet blev arbejdsmarkedets parter enige om en model, hvor medbestemmelse og medejerskab godt kunne forenes, så kapitalejerne fik styrket konkurrenceevne medens lønmodtagerne fik øget tryghed. I slipstrømmen af denne udvikling blev fundamentet lagt til det danske velfærdssamfund, hvor få har for meget og færre har for lidt. Men velfærdssamfundet er hele tiden i bevægelse, og der opstår nye krav og udfordringer. Velfærden skal selvsagt udvikles, men i mine øjne er 'frit valg' ikke i sig selv et specielt banebrydende princip til at forny i det offentlige system. Jeg mener, vi skal prøve at træde et skridt tilbage og undlade at fokusere så meget på skellet mellem det private og det offentlige. Det er jo i sig selv et skel, som er dybt ideologisk i sit udgangspunkt. Udviklingen af velfærden må kunne skabes ved både at lade kapitalejerne og de offentlige forvaltninger være med til at løse offentlige serviceopgaver. De har hver især styrkepunkter og svagheder, men i fællesskab må det private og det offentlige kunne styrke hinanden, hvis de med udgangspunkt i demokratiske retningslinier fra folkevalgte organer som kommunalråd, amtsråd eller regeringen kan samarbejde om at skabe en bedre servicerende institution. Hvis vi kan gå fra at betragte det offentlige og private som enten-eller, men derimod acceptere det som både-og, så vil det i sidste ende give en større tryghed for såvel de ansatte som for brugerne af velfærdssamfundet servicetilbud. Udgangspunktet er jo, at uanset om servicen bliver i det offentlige forvaltningsledede system eller overdrages til private, ja så er der tale jo om en offentlig service, som fællesskabet betaler til via skatterne, og som vi har forpligtet hinanden til at lade velfærdssamfundet står for. Ole Vagn Christensen, Provst Sonnesvej 12, Thisted, er folketingsmedlem (S).