Fra finanshelte til uldkræmmere

Insidersag i Midtbank afgøres af dommer fra Aalborg

Sverige 1. marts 2003 07:00

Forårets mest spektakulære retssag finder sted ved Byretten i Herning. Her er Midtbanks tidligere bestyrelsesformand, næstformand og to direktører tiltalt i den hidtil største insidersag herhjemme. På to år er denne kreds i pressen forvandlet fra finanshelte til uldkræmmere. Ved årsskiftet 2000/2001 blev aktierne i Midtbank handlet til et kursniveau på omkring 300, men den 11. april 2001 faldt bomben. Den svenske handelsbank tilbød at købe Midtbanks aktier til kurs 850. Jubel på heden Så brød jublen løs på heden i hvert fald hos de mange, der havde aktier i banken, men denne gode historie skulle ikke ende der. Efter handlen begyndte Fondsbørsen at granske handler forud for offentliggørelsen af købstilbuddet. Her dukkede interessante navne op, og særligt banken selv skulle vise sig at få en hovedrolle. I værdipapirhandelsloven står forbuddet i § 35. "Køb, salg, tilskyndelse til køb eller salg af et værdipapir må ikke foretages af nogen, der har intern viden, som kan være af betydning for handlen." Straffen er bøde eller fængsel i op til 1½ år. I de allergroveste tilfælde kan straffen stige til fængsel i fire år. Den lov fik vi for nogle år siden, da handel med aktier blev mere og mere almindelig, og siden er der faldet en række domme, som dog er det rene kræmmermarked i forhold til de store værdier i Midtbank-sagen. Martin Gruppen En århusiansk lysmand fik seks måneders ubetinget fængsel for at have købt aktier i Martin Gruppen, kort før der blev givet et købstilbud på selskabet. En forhenværende borgmester i Skælskør fik 60 dages ubetinget fængsel og fik konfiskeret en gevinst på 165.000 kroner, fordi han som næstformand i Topdanmark vidste, at Danske Bank og Realdanmark skulle fusioneres. En afdelingsleder i Finansforbundet havde den samme viden. Han fik seks måneders fængsel og fik konfiskeret en gevinst på 1,3 mio. kroner. I Herning beskyldte politiet bestyrelsesformanden for at have tjent knap en halv million kroner til sin pensionsordning ved på et tidligt tidspunkt i forløbet at have købt en mindre post Midtbank aktier. Det mest interessant er de 50 mio. kroner, som Danske Bank blev snydt for ved ad tre omgange at have solgt store aktieposter tilbage til Midtbank. Ud over bestyrelsesformandens private aktiekøb har hverken næstformanden eller de to bankdirektører tjent en krone selv på transaktionen, men som man kan læse, er det heller ikke et krav for at have overtrådt loven. Kriteriet er, at man har haft en intern viden i forbindelse med en aktiehandel. Inhabile dommere I den kommende tid oprulles begivenhedsforløbet, og i sidste ende bliver det en byretsdommer fra Aalborg, der kommer til at afgøre skyldspørgsmålet. Det halve Herning inkl. byrettens dommere har erklæret sig inhabil. Sagen udstiller et dilemma for mange børsnoterede virksomheder og særligt banker, der vil tjene penge til deres aktionærer ved at købe deres egne aktier. Efter loven kan ethvert aktieselskab opkøbe indtil 10 pct. af deres egen aktiekapital, og derved stiger værdien af aktierne for de tilbageværende aktionærer. Jyske Bank har eksempelvis købt så mange aktier tilbage, at de ad flere omgange har nedsat aktiekapitalen. Værdien af banken er den samme, men der er færre til at dele værdien, og dermed stiger kursen. Foreløbig har denne bank som andre banker sagt, at de ikke vil tilbagekøbe aktier, hvis de stod over for en fusion, men i Silkeborg har de for længe siden proklameret, at det aldrig kommer på tale, så det problem har de ikke. Derimod er opkøb af egne aktier problematisk på den måde, at selskabet altid selv ved bedst, hvordan det går. Svensk løsning Selv om børsnoterede selskaber i dag skal offentliggøre alle væsentlige oplysninger, så snart de foreligger, er det helt evident, at virksomhedens bestyrelse eller direktion ved mest. I Sverige har man løst det problem ved at pålægge virksomheder, der køber egne aktier tilbage, et krav om, at de skal udarbejde et udførligt prospekt om situationen i virksomheden, så det bliver nok også resultatet i Danmark, hvor man ligesom i Sverige ikke holder sig tilbage fra bureaukratiske regler. En anden mulighed er at pålægge selskaber, der køber deres egne aktier, i hvert enkelt tilfælde at oplyse, at aktierne købes til selskabets egen beholdning. Derved får sælger i hvert fald en advarsel om, at dem han sælger til ved mere, end han gør, og så kan han trods alt lade være med at sælge. Om man i Midtbank har tænkt, at Danske Bank kan man ikke snyde, og hvis man kan komme til det, så gør man det, eller om man slet ikke har tænkt, er nogle af de spørgsmål retssagen vil besvare. Selv om man ikke kan lade være med at have en vis sympati for en bankledelse, der ikke er gået efter personlig vinding, er det svært at se bort fra i bagklogskabens ulideligt klare lys, som den danmarksberømte Kurt Thorsen udtrykker sig, at det klogeste ville have været at lade være med overhovedet at handle aktier i en så kritisk fase i Midtbanks liv. De fire forhenværende helte fra Herning ser efter pressens foreløbige dækning skyldige ud, men husk at det også var Retten i Herning, der for en del år siden frikendte de såkaldte jydebrødre i en opsigtsvækkende dom. Så det kan ske, men også i den seneste sag er vi i juraens grå zone.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...