Fra fiskespyd til not

Så er Lokalhistorisk Selskabs årsskrift fra Hirtshals 2003 frisk fra trykken

HIRTSHALS:En gulnet avisside med en lidt altmodisch typografi viser et billede af et kæmpestort net. Det går fra vodbinderiets førstesalsvindue og over til trawleren, som skal tage dette vidunder i brug. - Ja, tænk bare - i artiklen står der, at trawlet på billedet kostede 24 procent af skibets værdi. En nybygget trawler har for nylig fået leveret et net i nutidig størrelse, og det kostede blot to procent af skibets værdi, fortæller Jørgen Lundsgaard ivigt, som illustration af udviklingen inden for fiskeriet - ikke bare er redskaberne blevet kolossalt meget større, men også tilsvarende dyrere og billigere på samme tid. Fartøjernes anskaffelsessum er idag så stor, at for eksempel trawlets pris procentvis er faldet markant i forhold til fartøjets pris. Jørgen Lundsgaard har skrevet en artikel til dette årsskrift: ”Vodbinderiernes historie” og i øvrigt medlem af Lokalhistorisk Selskabs bestyrelse. Såvel udstyr som skibe er i dag af en størrelsesorden, som næsten gør betegnelsen”fiskeri” til en anakronisme. I dag er selve det at fiske blevet industri. - I dag har de store trawlere kontakt med køberne i land, og når de får at vide, at ”vi har brug for 300 tons sild”, så finder fiskefartøjet en sildestime. Når der så er 300 tons i lasten, så er det det. De kan følge det hele på skærme, fortæller vodbinder Leo Jensen, den tidligere indehaver af Ny Havns Trawlbinderi. Leo Jensen siger om de moderne fiskefartøjer: - Der er læderstole i det, som i gamle dage blev kaldt for styrehuset - alt om bord er fantastisk flot. Er der noget, der ikke lugter af om bord på de moderne trawlere og notbåde - så er det fisk. Fra egnens fortid Snakken går livligt over morgenbordene i kantinen på Hirtshals Rådhus, hvor godt 30 er mødt op til Selskabets lille reception i anledning af udgivelsen af årsskriftet, som i år har titlen: ”Fra egnens fortid.” I sin orientering om og præsentation af årbogen nævnte skriftudvalgets formand, Svend Boye Pedersen, den måske lidt triste aktualitet, som lå i årsskriftets artikler om fiskeindustrien. Han kaldte fiskeriet ”evigt aktuelt”, men understregede , at selv om det gik skidt nu, så havde der også været en tid, hvor tingene gik rigtig godt, og at artiklerne var et historisk rids over perioden. Ud over fiskeredskabernes histore fra fiskespyd til notfangst er der også en artikel om livet blandt ”Pigerne i fisken”, en beretning, som har fået liv gennem Skriftudvalgets formand, Svend Boye Pedersen. Alice Andersen fra Emmersbæk har skrevet en slægtshistorisk artikel om sin egen familie på mødrene side, Uggerhøj-slægten, mens Peder Arthur Jensen, som tidligere var kvægavlskonsulent i Års og senere ansat i kommunens miljøafdeling, har berettet om sine farforældres kærlighedshistorie i: ”Bedstefar valgte ”mosepigen””. Nu afdøde, pensioneret postmester i Tølløse, Carl Andersen, runder årsskriftets artikelsamling af med sin fortælling om: ”Sommerferie på HIrtshals Fyr” - blandt andet om de genvordigheder, som rejsen til Hirtshals betød så sent som i 1920-erne. At det er vigtigt at bevare erindringerne om fortiden, inden de vaskes væk af næste bølge, anskueliggjorde formanden for Lokalhistorisk Arkiv i Tversted-Uggerby-Sørig, David Jacobsen, med en underfundighed, som ikke lader Niels Hausgaard noget efter: At et spørgsmål om, hvornår det nu var, det var, kan munde ud i en artikel i årbogen om et ganske andet emne fra spørgerens hånd. Hirtshals Kommune var til lejligheden repræsenteret af byrådsmedlem Jørgen Christensen (V), som med et smil kaldte sig selv for ”lidt inhabil”, når han roste årsskriftet, eftersom han selv tidligere har siddet i den lokalhistoriske bestyrelse. Lokalhistorisk Selskabs formand, Erik Borup Madsen, havde i sin indledende orientering blandt andet takket Hirtshals Kommune for at være vært for morgenkaffen, som var stillet til rådighed for de fremmødte, og han plæderede humoristisk for en opfølgning af initiativet i fremtiden. Hertil svarede Jørgen Christensen helt i samme ånd, at det ville han gerne love - så længe, han kunne. For på baggrund af de strukturmæssige drøftelser omkring kommunernes fremtid er der ingen, der ved, hvordan situationen tegner sig om bare et par år.