Fra fjerne kyster med kurs mod Frederikshavn
Opdateret kl. 12:38
FREDERIKSHAVN HAVN og Frederikshavn Teaterforening får den 24. maj kl. 19-21 besøg af Emil Beha Erichsen.
Det sker på Frederikshavn Handelsskole - Kirkegade 9,9900 Frederikshavn
Der er 350 billetter, der sælges efter princippet "først til mølle".
Havnedirektør Mikkel S. Sørensen, Frederikshavn Havn og næstformand Frederikshavn Teaterforening Lilly Pedersen, kan med stor glæde fortælle, at de har indgået en aftale om dette foredrag.
- Vi laver samarbejdet så vi kan vise, at vi i Frederikshavn også er gode til at sætte kurs mod andre kyster. Vi har indledt et samarbejde hvor vi normalt ikke er i dialog, men erhverv og kultur hænger uløseligt sammen, og vi er åbne for nye muligheder.
- Vi glæder os til at få inspiration fra Emil Beha Erichsen. Vi kan alle få øjnene op for at vi engang imellem, skal slippe komfortzonen og turde begive os ud på "åbent hav, rørt vande".
- Mulighederne er mange, slutter Mikkel S. Sørensen og Lilly Pedersen.
Skipper på Havana!
Emil Erichsen er den fødte sejler. Som 11-årig overtog han selv rorpinden i sin første Optimistjolle.
Siden blev det til masser af kapsejlads i Europajolle og på landsholdet i Laserjolle. Efter gymnasiet uddannede Emil sig til dykkerinstruktør og arbejdede på en dykkerskole på Bali. Hjemme igen tog han job som sejlinstruktør og som produktionsassistent på blandt andet TV-programmet X-Factor. I sommeren 2013 kastede han sammen med sin lillebror Theis fortøjningerne for at tage ud på en 3 år lang jordomsejling. Det er blevet til de meget populære tv-programmer på TV2 “Kurs mod fjerne kyster", der følger drengenes tur ud i den store verden med alt hvad dertil hører af udfordringer og eventyr.
Passionen for at sejle går igen hos familien. Ligesom Emils far Mikkel Beha Erichsen selv voksede op på Nordkaperen, med sin far, Troels Kløvedal, har Emil og lillebroren Theis arvet glæden ved sejlads fra deres forældre.
Man kan som altid købe sin billet på www.frederikshavnteaterforening.dk
Prisen er kun kr. 200,- + gebyr og der er max. 350 pladser!
På gensyn til en eventyrlig aften med Emil, Frederikshavn Havn og Frederikshavn Teaterforening.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.